Transportministeriets Logo
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
21. maj 2025
2025-2058
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 24. april 2025 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF) og Nick
Zimmermann (DF).
Spørgsmål nr. 340:
Vil ministeren tage initiativ til at sikre, at kommunale skiltninger
og færdselszoner indrettes, så nødvendige forsynings- og service-
funktioner ikke hindres unødigt, jf. dom afsagt ved Københavns
Byret den 28. marts 2025 i sag SS 80-22355/2024, hvor en skral-
demand frifindes for anklage om overtrædelse af færdselsloven i
forbindelse med udført arbejde?
Svar:
Indledningsvis vil jeg gøre opmærksom på, at jeg ikke forholder
mig nærmere til den konkrete domsafgørelse, men helt overordnet
noterer mig, at medarbejderen er frifundet i den nævnte afsagte
dom.
Affaldstømning er en opgave som er kritisk for vores samfund. I og
med, at det er kommunerne som vejmyndighed, der indretter de
kommunale veje, må det også være i kommunernes interesse at
indrette vejene således, at det er muligt for renovationskøretøjerne
at standse for afhentning af affald.
Kommunen kan med politiets samtykke træffe beslutning om
standsning og parkering efter gældende regler i færdselslovens §
92, stk. 1, nr. 1. Kommunen kan herudover træffe beslutning om
standsning og parkering, som alene udvider det område, hvor der
lovligt kan parkeres eller standses ved lokal bekendtgørelse, jf. § 92
c, stk. 4.
Kommunerne har således allerede de juridiske værktøjer til at sikre
ordentlig skiltning, standsning mv., og så vidt jeg kan se, har kom-
munerne også de rette incitamenter, da alle har interesse i, at det