Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del
Offentligt
3027010_0001.png
Transportministeriets Logo
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
22. maj 2025
2025-2060
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 24. april 2025 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål nr. 343:
Kan ministeren redegøre for de regler og rammer, der gælder for
kørselskontorers håndtering af flexkørsel? Og hvordan sikrer mini-
steren, at disse regler ikke fører til unfair konkurrence eller udnyt-
telse af vognmænd?
Svar:
Der er i lovgivningen ingen krav til, at flexkørsel skal foretages gen-
nem et kørselskontor, eller at en vognmand, der udfører flexkørsel,
skal være tilsluttet et kørselskontor. Det er alene taxikørsel, som
kun må sælges gennem et kørselskontor, og taxier, som også udfø-
rer flexkørsel, skal derfor være tilsluttet et kørselskontor.
Færdselsstyrelsen har oplyst, at de ikke kan redegøre for håndte-
ringen af taxier, som også udfører flexkørsel, da flexkørslen vurde-
res at være en privatretlig aftale, med baggrund i offentlige udbud,
mellem vognmanden og det pågældende trafikselskab, som kørslen
udføres for.
Det er således trafikselskabernes ansvar at administrere flextrafik-
ken, herunder planlægge og tilrettelægge kørslerne, udbyde kørs-
lerne, kontraktstyre og stå for administrationen af de mange for-
skellige transporttilbud. Vognmanden kan have ansatte chauffører,
som udfører kørslen.
Trafikselskaberne er i den forbindelse ansvarlige for at overholde
udbudsreglerne og for at håndhæve deres kontrakter. I henhold til
udbudsreglernes § 169, stk. 3, skal en ordregiver afvise et tilbud,
når tilbuddet er unormalt lavt, fordi tilbudsgiveren eller dennes
underleverandør har tilsidesat gældende forpligtelser inden for
TRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 343: Spm. om ministeren kan redegøre for de regler og rammer, der gælder for kørselskontorers håndtering af flexkørsel
3027010_0002.png
Side 2/2
blandt andet det arbejdsretlige område i henhold til blandt andet
overenskomster.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen