Transportministeriets Logo
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
2. maj 2025
2025-1872
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 8. april 2025 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 322:
Vil ministeren kommentere det opfølgende materiale fra Femern
Belt Developments foretræde 1/4-25 vedrørende det nye erhvervs-
område ved Rødbyhavn, jf. TRU alm. del
–
bilag 184?
Svar:
Det er et spændende projekt, som Lolland Kommune har skitseret
med etablering af en erhvervspark lige ved Femern Bælt-forbindel-
sen samt den nuværende arbejdshavn og produktionsfaciliteter til
fremstilling af tunnelelementer. En erhvervspark kan medvirke til
at styrke udnyttelsen af Femern Bælt-forbindelsen, når den åbner.
Med ændringen af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over
Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark i december
2023 er der hjemmel til at bevare arbejdshavnen og produktionsfa-
ciliteterne, når fremstillingen og udskibningen af tunnelelementer
til anlæg af Femern Bælt-forbindelsen er afsluttet. Produktionsom-
rådet og produktionsfaciliteterne bevares med henblik på anven-
delse for fremtidige anlægsprojekter.
Loven fastlægger, at faciliteterne fremadrettet skal ejes af Sund &
Bælt-koncernen i et selvstændigt selskab, der ikke er omfattet af
statsgarantier, og som skal drives på forretningsmæssigt grundlag.
Sund & Bælt-koncernen forventes ikke at stå for den fremadrettede
drift af faciliteterne. Efter aftale med forligspartierne, der står bag
Femern Bælt-forbindelsen, er Sund & Bælt Holding A/S i gang med
at fastlægge rammerne for en driftsoperatør. Sund & Bælt har gen-
nemført en markedsdialog og er i gang med at undersøge den kon-
krete organiseringsmodel. Sund & Bælt Holding A/S skal udar-
bejde en businesscase, som vil indgå i fastlæggelsen af den præcise
organisering af faciliteterne.