Transportministeriets Logo
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
8. maj 2025
2025-1928
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 10. april 2025 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra MF Kenneth Fredslund Petersen
(DD)
Spørgsmål nr. 328:
Vil ministeren oplyse, hvorfor Færdselsstyrelsen har nægtet at
fremvise billeder stammende fra teoriprøver til visse kørelærere,
for dermed at fratage de pågældende kørelærer muligheden for at
indgå i en konstruktiv dialog med Færdselsstyrelsen om udform-
ningen af teoriprøven? Og vil ministeren desuden oplyse med hvil-
ken juridisk begrundelse, Færdselsstyrelsen afviser at fremvise bil-
leder fra teoriprøven til kørelærer?
Svar:
Jeg har forhørt mig hos Færdselsstyrelsen om spørgsmålet, som
oplyser følgende:
”Færdselsstyrelsen
har i forbindelse med implementeringen af ini-
tiativ 4
”Digitale Teoriprøver” fra
aftalen om forbedring af køre-
kortområdet, afholdt to fysiske arbejdsgruppemøder med formæn-
dene. Det første møde var informerende og rammesættende for
samarbejdet. Ved det andet møde præsenterede Færdselsstyrelsen
eksempler på spørgsmål og billeder, herunder processen for kvali-
tetssikring i styrelsen. Samtidig blev der delt erfaringer med afvik-
lingen af digitale teoriprøver.
Færdselsstyrelsen kan endvidere oplyse, at formændene fremsatte
ønske om at gennemgå samtlige spørgsmål i de digitale teoriprø-
ver. Færdselsstyrelsen vurderede, at dette ikke kunne imødekom-
mes ud fra et fortroligheds- og ligebehandlingshensyn (i forhold til
den øvrige og ikke-organiserede kørelærerbranche).
Færdselsstyrelsen inviterede i stedet til seks workshops i december
2024, hvor interesserede organiserede og ikke-organiserede køre-
lærere og én formand på hvert møde kunne gennemgå 40-50