Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del
Offentligt
3018760_0001.png
Folketingets Transportudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-2087
Den 12. maj 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 319 (Alm. del), som Folketingets Transportudvalg har stillet
til ministeren for grøn trepart den 11. april 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Thomas Jensen
(S).
Spørgsmål nr. 319 (Alm. del) fra Folketingets Transportudvalg
”Vil
ministeren over for arbejdsgruppen under Transportudvalget om effektive høringsprocesser oplyse,
hvordan forståelsen af miljøkonsekvensvurderinger af anlægsprojekter kan lettes, så det bliver nemmere
for den almene borger at sætte sig ind i et projekt og afgive høringssvar?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, som oplyser:
”Det fremgår af miljøvurderingsloven, at en miljøkonsekvensrapport skal indeholde et ”ikke-teknisk-
resumé”, som bl.a. skal indeholde en opsummering af projektets væsentlige miljøpåvirkninger.
I sager, hvor det ikke-tekniske-resumé er kortfattet, præcist og illustrativt bygget op, vil forståelsen af
anlægsprojektet være nemmere for borgere at sætte sig ind i. Det kan f.eks. understøttes med:
-
-
-
-
Gode kortbilag og illustrationer og visualiseringer.
Brugervenlig hjemmeside til anlægsprojektet med interaktivt kort, hvor det er muligt for bor-
gere at finde sin egen ejendom og ”klikke” på de forskellige miljøtemaer.
Kort og præcis vejledning til, hvordan borgere nemmest afgiver høringssvar.
Evt. kunne det ikke-tekniske-resumé blive præsenteret i en kortere version via en video eller
lignende.
Der er ikke krav om, at bygherre skal gøre det på en bestemt måde.
Endelig bidrager borgermøder/informationsmøder med forklarende oplæg og mulighed for at stille
spørgsmål til såvel bygherrer, myndigheder og rådgivere om projektet.”
Jeppe Bruus
/
Charlotte Brøndum
Ministeriet for Grøn Trepart
Vester Voldgade 123
• 1552
København V
[email protected]
www.mgtp.dk
TRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 319: Spm. om, hvordan forståelsen af miljøkonsekvensvurderinger af anlægsprojekter kan lettes, så det bliver nemmere for den almene borger at sætte sig ind i et projekt og afgive høringssvar
2