Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del
Offentligt
3029841_0001.png
Transportministeriets Logo
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
27. maj 2025
2025-1863
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 7. april 2025 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Thomas Jensen (S).
Spørgsmål nr. 308:
Vil ministeren over for den parlamentariske arbejdsgruppe om ef-
fektive høringsprocesser oplyse, om det er ministerens vurdering,
at processerne for godkendelse af store bygge- og anlægsprojekter
kan effektiviseres, f.eks. ved at nogle af processerne kører parallelt,
så der kan opnås en hurtigere godkendelse af projekterne?
Svar:
Der udføres mange miljøkonsekvensvurderinger af Transportmini-
steriets styrelser og selskaber, herunder ikke mindst af Banedan-
mark og Vejdirektoratet. Jernbaneloven og vejloven indeholder
begge en implementering af VVM-direktivets regler. Det er de reg-
ler, som skal følges for at sikre, at processen er lovlig. Det drejer sig
blandt andet om en offentlig høring af miljøkonsekvensrapporten.
Da reglerne netop beror på et direktiv, betyder det, at der ikke kan
indføres regler, som er i strid med direktivet.
Transportministeriet er optaget af, hvordan man tilrettelægger den
bedste proces, hvor miljøkonsekvensvurderingens fremdrift sikres
samtidig med, at der sker den bedst mulige inddragelse af eksterne
aktører. Det er bl.a. derfor, at Transportministeriet i 2022 indførte
et nyt koncept for øget inddragelse ved anlægsprojekter. Konceptet
var vedlagt i forbindelse med mine bemærkninger af 21. juni 2024 i
forbindelse med høringen over beretning nr. 6 fra Transportudval-
get om nedsættelse af den parlamentariske arbejdsgruppe om ef-
fektive processer for godkendelse af anlægs- og byggeprojekter.
Det kan således forekomme, at der sker inddragelse udover det i
direktivet fastlagte niveau. Dette ville i teorien kunne fjernes for at
sikre en hurtigere godkendelse, men vil samtidig gå imod hensynet
TRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 308: Spm. om det er ministerens vurdering, at processerne for godkendelse af store bygge- og anlægsprojekter kan effektiviseres, f.eks. ved at nogle af processerne kører parallelt, så der kan opnås en hurtigere godkendelse af projekterne
3029841_0002.png
Side 2/2
om inddragelse. Der er således altid en balance mellem de to hen-
syn.
Samlet set kan jeg ikke aktuelt pege på muligheden for hensigts-
mæssige effektiviseringer, som samtidig er inden for rammerne af
VVM-direktivet.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen