Transportministeriets Logo
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
14. april 2025
2025-1604
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 21. marts 2025 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Nick Zimmermann (DF).
Spørgsmål nr. 297:
Vil ministeren, i forlængelse af TRU alm. del
–
endeligt svar på
spørgsmål 232 (Transportudvalget 2024-25), redegøre for, om mi-
nisteren er enig med spørgeren i, at der er behov for at stramme
færdselslovens § 133 a og straffelovens § 77 a, så det fremover bli-
ver uden betydning, hvilke forskellige køretøjer en fører uden fø-
rerret anvender og ejer, når der sker kørsel uden førerret gentagne
gange, herunder som i den konkrete sag, hvor der er foretaget kør-
sel uden førerret seks gange tidligere, og hvor ejeren af køretøjet
den syvende gang var med i bilen?
Svar:
Konfiskation, og i særdeleshed tredjemandskonfiskation, er et ind-
gribende og alvorligt retsmiddel.
Derfor retter færdselslovens regler om tredjemandskonfiskation sig
mod de alvorligste overtrædelser af færdselsloven, der på grund af
deres potentielle farlighed kan betegnes som vanvidskørsel.
Det følger af færdselslovens § 133 a, stk. 15, at straffelovens regler
om konfiskation i øvrigt gælder, hvis forholdet ikke er reguleret af
færdselslovens regler. Færdselsloven regulerer ikke forholdet om
tredjemandskonfiskation i andre tilfælde end ved vanvidskørsel.
Hvis det anvendte køretøj, ejes af tredjemand, vil en eventuel kon-
fiskation som følge af kørsel uden førerret i stedet skulle ske efter
straffelovens regler om konfiskation.
Det følger af straffelovens § 77 a, at genstande, som på grund af de-
res beskaffenhed i forbindelse med andre foreliggende omstændig-
heder må befrygtes at ville blive brugt ved en strafbar handling,
kan konfiskeres, for så vidt det må anses for påkrævet for at