Transportministeriets Logo
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
25. april 2025
2025-1511
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 17. marts 2025 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Mads Olsen (SF), Leila Stockmarr
(EL), Stinus Lindgreen (RV) og Christina Olumeko (ALT).
Spørgsmål nr. 281:
Vil ministeren be- eller afkræfte, at lovforslaget vil påvirke etable-
ring af cykelstier og ensretning på Gasværksvej i København, jf.
https://www.kk.dk/sites/default/files/agenda/a1a5a59a-e85a-
4236-acfaf86b14122416/1c3e295c-eaf4-471e-aa86-9a2ff5b0b75f-
bilag-5_0.pdf?
Svar:
Regeringen har på baggrund af de mange inputs og forslag, der er
indkommet, besluttet at udskyde fremsættelsen af de dele af lov-
forslaget, der omhandler ændring af færdselslovens regler om fast-
sættelse af lokale hastighedsgrænser og indførelse af færdselsind-
skrænkninger, på ubestemt tid.
Der vil således ikke i denne Folketingssamling blive fremsat et lov-
forslag, der ændrer på disse regler.
De gældende regler i færdselsloven om fastsættelse af lokale hastig-
hedsgrænser og indførelse af færdselsindskrænkninger forbliver
således uændrede.
Det betyder dermed også, at vejmyndighederne, herunder kommu-
nerne, fortsat vil skulle indhente politiets samtykke, hver gang de
påtænker en ændring af hastighedsgrænsen, eller at indføre ensret-
ning, afspærring af veje og andre færdselsindskrænkninger.
Den
gældende forsøgsordning for fastsættelse af lokale hastigheds-
grænser fortsætter frem til dens udløb den 30. juni 2025. Forsøgs-
ordningen skal herefter evalueres med henblik på en nærmere stil-
lingtagen til, om ordningen skal gøres permanent. Det er en del af
evalueringen at tage stilling til, hvad der skal ske med de