Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
10. april 2025
2025-1051
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 19. februar 2025 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra MF Kenneth Fredslund Peter-
sen (DD).
Spørgsmål nr. 228:
Vil ministeren redegøre for status for det første initiativ i initiativ-
pakken på kørekortområdet om bedre prognoser for behovet for
prøver, herunder fremlægge dokumentation for de tiltag, Færdsels-
styrelsen har iværksat i forbindelse med det første initiativ? Vil mi-
nisteren endvidere redegøre for, hvilke forbedringer der er sket i
forhold til prøveudbud og nedsættelse af ventetider?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Færdselsstyrelsen, der oplyser føl-
gende, som jeg kan henholde mig til:
”Færdselsstyrelsen
kan oplyse, at prognosefelterne blev implemen-
teret i kommunernes bookingsystem, Køreprøvebooking i første
kvartal 2024.
Det betyder, at kørelærerne ved oprettelse af et elevforløb skal an-
give denne elevs forventede prøvebehov i prognosefelterne i Køre-
prøvebooking. Kørelærerne kan desuden markere default/favorit
prøvested for hhv. teori og praktisk prøve.
Siden implementeringen i Køreprøvebooking har styrelsen arbej-
det med at bruge de indtastede data i prøveafviklingen, blandt an-
det ved at strukturere dataene i styrelsens egen Business Intelli-
gence-platform, der giver planlægningsenheden mulighed for at ar-
bejde med data.
Formålet er, at dataunderstøttelsen hjælper med at styre udbuddet
af prøver ud fra efterspørgslen, så planlægningen har et datagrund-
lag til at allokere ressourcer derhen, hvor efterspørgslen er. Denne
dataunderstøttelse skal hele tiden opgøre, hvor der er mangler eller