Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
14. april 2025
2025-824
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 5. februar 2025 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra MF Peter Juel-Jensen (V).
Spørgsmål nr. 202:
Vil ministeren beskrive fordele og ulemper ved, at vognmandstilla-
delse først skal være et krav for ikke-fossile køretøjer, der vejer
mere end 4.250 kg?
Svar:
Jeg er opmærksom på problemstillingen med de tunge varebiler
med en totalvægt på op til 3.500 kg, hvor batteriets vægt gør, at en
tilsvarende eldrevet varebil kan komme til at veje op mod 4.250 kg
for at præstere samme lastevne som en konventionel varebil. Disse
bliver dermed i kraft af drivmiddelteknologiens vægt omfattet af en
række krav til lastbiler, herunder krav om fællesskabstilladelse til
godskørsel for fremmed regning, som ikke tilsvarende gælder for
varebiler på op til 3.500 kg.
Kravet om vognmandstilladelse udgør i dag en barriere i forhold til
at understøtte omstillingen af de tunge varebiler til el, hvis bilen
anvendes til godskørsel for fremmed regning. Barrieren består i, at
ved skiftet til el og derved øget vægt omfattes bilen af de samme
krav, som i dag gælder for lastbiler (over 3.500 kg), hvormed det
ikke længere er tilstrækkeligt at have en
”tilladelse til national va-
rebilkørsel”
eller
”fælleskabstilladelse til international varebilskør-
sel”.
Godstransport med en eldrevet bil med en totalvægt over 3.500 kg.
kræver derimod i dag en såkaldt
”fællesskabstilladelse til godskør-
sel for fremmed
regning”, hvor kravene er skærpede i forhold til
varebilstilladelserne, for så vidt angår kravene til virksomhedens
økonomiske situation samt vognmandens og chaufførernes uddan-
nelser. Herudover er der også skærpede krav til virksomhedens og
transportlederes vandel og virksomhedens rådighed over køretøjer.