Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del
Offentligt
3005711_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
14. april 2025
2025-824
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 5. februar 2025 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra MF Peter Juel-Jensen (V).
Spørgsmål nr. 201:
Vil ministeren beskrive fordele og ulemper ved at lovliggøre, at BE-
kørekort også kan gælde for opvejede el-varebiler med anhænger-
træk?
Svar:
Generelt er fordelene ved at lovliggøre tungere køretøjer inden for
samme køretøjskategori, at man således kan tage højde for den
tungere drivmiddelteknologi, der kendetegner køretøjer på alterna-
tive drivmidler, eksempelvis el, og derved støtte den grønne omstil-
ling.
Ulemperne kan være af færdselssikkerhedsmæssig karakter, da
tungere køretøjer kan forårsage større skade ved uheld.
Den nuværende køreuddannelse er tilrettelagt med afsæt i
de gæl-
dende kørekortkategorier (B - almindelig bil, C - lastbil, D - bus,
B/E
almindelig bil med stort påhængskøretøj osv.) samt de der-
tilhørende vægtgrænser og kompetencekrav.
En eventuel fremtidig
forøgelse af den samlede vægtgrænse vil derfor alt andet lige få be-
tydning for indholdet af køreuddannelsen og den relevante køre-
prøve.
Der blev den 24. marts 2025 opnået enighed i EU om en revision af
kørekortdirektivet (2006/126/EF). I forhandlingerne har der lige-
ledes været drøftelser om muligheden for at tilkoble en anhænger,
hvis køretøjet vejer over 3.500 kg. Generelt ser det ud til, at reg-
lerne for køretøjer med alternative drivmidler bliver lempet og
TRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 201: Spm. om ministeren vil beskrive fordele og ulemper ved at lovliggøre, at BE-kørekort også kan gælde for opvejede el-varebiler med anhængertræk
3005711_0002.png
Side 2/2
vægtgrænsen bliver forøget. Diskussionen om anhængerne har på-
gået til det sidste, og vi venter nu i spænding på det endelige direk-
tiv, som forventes at komme senere på foråret.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen