Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del
Offentligt
2988459_0001.png
Transportministeriets Logo
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
11. marts 2025
2024-5533
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 20. december 2024 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Zimmermann (DF).
Spørgsmål nr. 127:
Vil ministeren oplyse, hvor mange rødkørselskameraer der er i det
nævnte område, og herunder hvor længe de har været der, og om
der efter ministeren opfattelse bør sættes flere kameraer op? Og
mener ministeren, at disse kameraer løfter deres opgave tilstræk-
keligt, eller om der skal andre og flere redskaber til, jf. artiklen
”Seks døde på 10 år: Denne vejstrækning står for 10 procent af de
alvorlige ulykker i Aarhus” bragt af Århus Stiftstidende den 18. de-
cember 2024?
Svar:
Jeg er ikke bekendt med, at der i statslig regi er, eller har været, op-
sat rødkørselskameraer i det nævnte område eller andre steder i
Danmark. Dog blev der i februar 2021 igangsat et arbejde med at
planlægge gennemførelsen af et forsøg med rødkørselskameraer i
Aarhus.
I forhold til igangsætning af forsøget, afventer Vejdirektoratet fort-
sat Rigspolitiets IT-projekter. Jeg kan i den forbindelse henvise til
min besvarelse af spørgsmål nr. 252 fra Folketingets Transportud-
valg, 2022-23 (2. samling), samt min besvarelse af spørgsmål nr.
97 fra Folketingets Transportudvalg, 2023- 24. Mine tidligere be-
svarelser er vedlagt som bilag 1 og 2 til dette svar.
Jeg har forespurgt Justitsministeriet med henblik på at få en for-
nyet status. Når bidraget er modtaget, vil det blive eftersendt til ud-
valget som et bilag til dette svar.
TRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 127: Spm. om, hvor mange rødkørselskameraer er der i det nævnte område, og herunder hvor længe de har været der, og om der efter ministeren opfattelse bør sættes flere kameraer op
2988459_0002.png
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen