Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del
Offentligt
3056245_0001.png
Folketinget
Transportudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. august 2025
Økonomikontoret
Emil Juel Stephens
2025-07424
3761094
Besvarelse af spørgsmål nr. 115 (Alm. del) fra Folketingets
Transportudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 115 (Alm. del), som
Folketingets Transportudvalg har stillet til justitsministeren den 18.
december 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg
(DD).
Peter Hummelgaard
/
Jakob Hüttel
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
TRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 115: Spm. om ministeren er villig til at afsætte flere administrative ressourcer med henblik på at sikre, at politiet i højere grad får mulighed for at anvende det fælleseuropæiske informationsudvekslingssystem (EUCARIS), så sager om fartovertrædelser i udenlandske køretøjer retsforfølges
Spørgsmål nr. 115 (Alm. del) fra Folketingets Transportudvalg:
”Vil ministeren oplyse, om ministeren er villig til at afsætte flere
administrative ressourcer med henblik på at sikre, at politiet i
højere grad får mulighed for at anvende det fælleseuropæiske
informationsudvekslingssystem (EUCARIS), så sager om
fartovertrædelser i udenlandske køretøjer retsforfølges?”
Svar:
Det er en høj prioritet for mig som justitsminister, at vi løbende sikrer de
rette rammer for, at politiet kan sikre retshåndhævelse af lovovertrædelser.
Det gælder selvsagt også sager vedrørende fartovertrædelser i udenlandske
køretøjer. Det må ikke være sådan, at man kan undgå strafforfølgelse, blot
fordi man er bosiddende i udlandet.
Lov nr. 727 af 20. juni 2025 om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
(Fuldbyrdelse af bødekrav over for skyldnere med fast bopæl eller hjemsted
i udlandet) blev den 11. juni 2025 vedtaget af regeringen og et bredt flertal
i Folketinget. Med lovændringen kan dansk politi anmode myndighederne i
skyldners hjemland om fuldbyrdelse af bødekrav uden inddragelse af
Gældsstyrelsen. Det skal sikre, at flere udenlandske skyldnere vil opleve en
konsekvens af deres overtrædelse i Danmark, f.eks. når udenlandske
skyldnere ikke betaler bøden for en færdselsrelateret lovovertrædelse.
Lovændringen trådte i kraft den 1. juli 2025, men forudsætter en ændring af
bødebekendtgørelsen, som forventes at træde i kraft den 1. september 2025.
For så vidt angår spørgsmålet om at afsætte flere ressourcer til politiet har
jeg som bekendt igangsat en proces med Folketingets partier med henblik
på at indgå en ny flerårsaftale om politiets og anklagemyndighedens
økonomi. Som led i dette vil jeg indkalde til forhandlinger i løbet af
efteråret, hvor jeg ser frem til at drøfte rammerne for politiet og
anklagemyndigheden for de kommende år.
Side 2/2