Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 14-10-2025
Enhed: Center for det behandlende
sundhedsvæsen
Sagsbeh: ans
Sagsnr.:2025 - 9451
Dok. nr.: 4524291
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 752 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17. september
2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 752:
”Vil
ministeren i forlængelse af SUU alm. del
–
svar på spm. 251 og 330, svare på,
hvad status er på forhandlingerne med social- og boligministeren om at undersøge,
hvad der er muligt at gøre for at sikre udlevering af støttestrømper, før man får den
endelige løsning implementeret i 2027, således at syge borgere ikke kommer i
klemme i en række kommuner?”
Svar:
Både Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Social- og Boligministeriet er i dialog
med KL og andre relevante aktører for at blive klogere på, hvordan den særskilte
problematik vedr. kompressionsprodukter kan løses.
På baggrund af den igangværende dialog er det forhåbningen, at der kan
præsenteres en løsning i løbet af efteråret, som vil blive kommunikeret bredt ud til
kommuner og regioner.
Jeg vil sammen med social- og boligministeren også sørge for, at Folketingets
Sundhedsudvalg og Socialudvalg bliver orienteret herom.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde