Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 08-10-2025
Enhed: Patientsikkerhed og Lovkvalitet
Sagsbeh: hsp
Sagsnr.:2025 - 9443
Dok. nr.: 4524135
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 746 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 16. september
2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 746:
”Kan
ministeren bl.a. i forlængelse af oplysningerne i artiklen i Avisen Danmark 15/9-
25 ”Familie måtte bede private om hjælp til læger i udlandet”
- Har aldrig fået en
diagnose i Danmark” svare på, om patienter, der fejldiagnosticeres (konkret fik
patienten i nævnte artikel diagnosen funktionel lidelse), kan søge Patienterstatningen
om erstatning og eventuelt få refunderet udgifter til behandling?”
Svar:
Det gør mig ondt at læse om den pågældende borgers forløb, og jeg har fuld
forståelse for, at det kan være en frustrerende situation at stå i.
Hverken jeg eller mit ministerium kan dog gå ind i konkrete sager, og som i dette
tilfælde vurdere om vedkommende kan få tilkendt erstatning. Det er
Patienterstatningen, der foretager den vurdering. Jeg kan dog oplyse om reglerne
generelt.
Erstatning
Alle, der modtager behandling eller får medicin i Danmark, kan søge erstatning. For at
få erstatning skal behandlingen eller medicinen have medført, at patientens
helbredstilstand blev forværret. Skaden skal også have medført et tab, enten fysisk,
psykisk eller økonomisk. Det kan f.eks. skyldes fejldiagnosticering.
Patienterstatningen behandler ansøgninger om erstatning indgivet af patienter,
pårørende eller behandlingssteder, og det er gratis at søge om erstatning. Det er
Patienterstatningens opgave at oplyse og afgøre sagerne.
Har man på eget initiativer modtaget behandling på et sygehus i udlandet uden
henvisning, er man ikke dækket af erstatningsordningen i Danmark.
Refusion af udgifter ifm. behandling i udlandet
Med hensyn til refusion af udgifter, kan jeg oplyse, at den offentlige refusionsordning
i Danmark ikke dækker sygehusbehandling uden for EU/EØS-lande, hverken for akut
eller planlagt behandling.
Hvis behandlingen derimod foregår i et andet EU/EØS-land, refunderer regionsrådet
patientens udgifter til sygehusbehandling, men kun for behandling, der svarer til den,
patienten kunne have fået i det danske offentlige sygehusvæsen. Det er således et
grundvilkår for refusion, at behandlingen findes i det offentlige sundhedsvæsen og
ville gives på samme indikation i Danmark. Ved vurdering af refusionskrav, er