Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del
Offentligt
3077851_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 08-10-2025
Enhed: Innovation, Life Science og
Digitalisering
Sagsbeh: dek
Sagsnr.:
Dok. nr.: 4527887
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 844 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 16. september
2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 744:
”Kan
ministeren i forlængelse af oplysningerne i artiklen på dr.dk d. 2/9-25
”Forsker
har fået lov at bruge millioner af danskeres sygehusjournaler -
uden de ved det” svare
på, om ministeren
kan give spørgeren en oversigt over forskningsprojekter, hvor regionerne selv har
givet tilladelse til indhentning af sundhedsdata til forskning?
vil redegøre for det lovgivningsmæssige grundlag, der gælder for
forskningsprojekter, hvor sundhedsdata indgår, og som er godkendt i regionerne,
sammenlignet med de regler, som gælder for forskningsprojekter, hvor sundhedsdata
indgår, og som er godkendt af Videnskabsetisk Komité?
har kendskab til andre forskningsprojekter, hvor forskere får adgang til
sundhedsdata uden om Videnskabsetisk Komité?
vil redegøre for, hvordan borgere involveres/orienteres om forskningsprojekter,
hvor borgerens sundhedsdata indgår?
Svar:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet ligger ikke inde med en komplet liste over alle
forskningsprojekter, hvor regionerne har givet tilladelse til indhentning af
sundhedsdata til forskning. Det er min forståelse, at et sådant overblik ikke findes
nogen steder.
Jeg vil dog gerne give et overblik over de gældende regler, som danner grundlag for
sådanne tilladelser.
Sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og sundhedsdatavidenskabelige
forskningsprojekter skal anmeldes til det videnskabsetiske komitésystem, hvis der er
tale om projekter, hvor menneskeligt biologisk materiale indgår, jf. Komitelovens §14
stk. 1 og 2
Hvis et forskningsprojekt ikke er omfattet af ovenstående og øvrige regler i
komitéloven, og derved ikke omfatter denne type materiale eller oplysninger, så kan
regionsrådet godkende en videregivelse af oplysninger om enkeltpersoners
helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger fra patientjournaler og andre
systemer, der supplerer patientjournalen til et konkret forskningsprojekt af væsentlig
samfundsmæssig interesse. Regionsrådet fastsætter vilkår for videregivelsen
herefter, jf. sundhedslovens § 46, stk. 2.
Det skal i øvrigt bemærkes, at en borger har ret til at bestemme, at biologisk
materiale, som er afgivet i forbindelse med behandling, kun må bruges til egen
SUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 744: Spm. om artiklen på dr.dk 2/9-25 Forsker har fået lov at bruge millioner af danskeres sygehusjournaler - uden de ved det
patientbehandling og til formål, der har en direkte tilknytning hertil. Hvis borgeren
ikke ønsker, at eget biologisk materiale må anvendes til sekundære formål som fx
forskning, så kan man lade sig registrere i Vævsanvendelsesregisteret, jf.
sundhedslovens § 29.
Jeg har desuden fremsat et lovforslag, som trådte i kraft den 1. januar 2024, for at
sikre større gennemsigtighed og bedre information til borgere om forskning i
arvemassen. De nye regler giver den videnskabsetiske komité mulighed for at stille
krav til, at den forsøgsansvarlige informerer forsøgspersonerne om, at projektet
gennemføres, samt om de rettigheder, den enkelte har, herunder muligheden for at
udtræde af projektet, jf. komitélovens § 10, stk. 2.
Det er vigtigt at understrege, at forskning i sundhedsdata er en afgørende
forudsætning for udviklingen af ny viden og nye behandlingsmuligheder, og at dette
altid bør ske i en balance, hvor borgernes rettigheder respekteres, og befolkningens
tillid bevares.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2