Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del
Offentligt
3077910_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 08-10-2025
Enhed: Lægemidler
Sagsbeh: SAS
Sagsnr.:2025 - 9366
Dok. nr.: 4522929
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 738 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 12. september
2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af Folketingets
Sundhedsudvalg (MFU) Victoria Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 738
”Vil
ministeren redegøre for hvor ofte borgere, der er ordineret en bestemt
receptpligtig medicin, oplever, at det er i restordre?
Svar:
Til besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Lægemiddelstyrelsen, som
jeg henholder mig til:
”Det
er ikke muligt at give et præcist svar på det konkrete spørgsmål, da
Lægemiddelstyrelsen ikke er i besiddelse af data, der kan belyse, hvor ofte borgere
oplever, at deres receptpligtige medicin er i restordre. På den baggrund kan
Lægemiddelstyrelsen alene redegøre for den overordnede forsyningssituation.
Lægemiddelgrossister i primærsektoren skal dagligt indberette leveringssvigt for
lægemiddelpakninger, hvis de ikke kan imødekomme apotekernes anmodninger om
de pågældende pakninger. Lægemiddelstyrelsen kan orientere om, at antallet af
pakninger, hvor der er indberettet leveringssvigt fra alle grossister var særligt højt i
slutningen af 2023. Efterfølgende er der set et fald i antallet af leveringssvigt. Dette
gælder både for lægemiddelpakninger, hvor apotekerne har haft umiddelbar
mulighed for at erstatte lægemiddelpakningen i leveringssvigt med en anden
pakning, og i tilfælde hvor dette ikke har været muligt. Det skal dog understreges, at
der trods et fald i antallet af leveringssvigt fortsat vil forekomme situationer, hvor
borgere oplever, at de ikke kan få udleveret den ordinerede medicin.
For antallet af indberettede forsyningsvanskeligheder, som virksomheder melder til
Lægemiddelstyrelsen, ses væsentlige fluktuationer i antallet af indberettede sager fra
måned til måned, men niveauet må generelt betegnes som højt.
Lægemiddelstyrelsen klassificerer de indberettede forsyningsvanskeligheder ud fra
en vurdering af deres potentielle kritikalitet. De indberettede
forsyningsvanskeligheder kategoriseres som mindre, alvorlige eller kritiske.
Overordnet kan Lægemiddelstyrelsen konstatere, at antallet
af ’kritiske’
forsyningsvanskeligheder i Danmark er faldet i 2025 sammenligneligt med 2024, men
der er en tendens til at der bliver flere ’mindre’ og ’alvorlige’
forsyningsvanskeligheder. Lægemiddelstyrelsen bemærker, at antallet af
indberettede forsyningsvanskeligheder ikke nødvendigvis afspejler reelle
SUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 738: MFU spm. om, hvor ofte borgere, der er ordineret en bestemt receptpligtig medicin, oplever, at det er i restordre
forsyningsvanskeligheder for borgerne, idet mange sager enten kan afbødes eller
håndteres ved anvendelse af tilgængelige alternativer.
Aktuelt behandler Lægemiddelstyrelsen bl.a. kritiske indberetninger om
forsyningsvanskeligheder vedr. amiodaron mod hjerterytmeforstyrrelser, propranolol
mod blandt andet forhøjet blodtryk og olanzapin mod skizofreni.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2