Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del
Offentligt
3077875_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 08-10-2025
Enhed: Beredskab og Smitsomme
Sygdomme
Sagsbeh: emjo
Sagsnr.:2025 - 9272
Dok. nr.: 4441934
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 737 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 12. september
2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 737:
”Vil
ministeren redegøre for årsagerne til, at man finder det mere hensigtsmæssigt at
implementere et RSV-vaccinationsprogram til gravide fremfor at tilbyde antistof på
fødeafdelingerne, som man fx har valgt at gøre det i Sverige? Ministeren bedes i den
forbindelse forholde sig til, at man håber på en tilslutning på 70 pct, selvom man
erkender at det bliver svært, jf. svar på SUU Alm. del spm. 545, og man samtidig ved,
at vaccination af spædbørn i dag ligger på 97 pct, og man derfor må kunne forvente
en lignende tilslutning, hvis man tilbød antistof mod RSV på fødeafdelingerne, som
man gør det i Sverige. Der henvises til artiklen ”Sverige vil tilbyde vaccine mod RS-
virus til spædbørn”, dr.dk den 31. august 2025. ”
Svar:
Det fremgår af Sundhedsstyrelsens
”Indstilling
til indførelse af tilbud om RSV-
vaccination til gravide” fra 22. maj 2025, at Sundhedsstyrelsen bl.a. på baggrund af
Medicinrådets anbefaling har vurderet, at begge forebyggelsesmuligheder, både
vaccination og injektion med antistoffer mod RS-virus, er effektive og har få
bivirkninger.
Det fremgår dog videre, at Sundhedsstyrelsen har vurderet, at et
vaccinationsprogram af flere årsager vil være lettere at implementere. Dette skyldes
bl.a., at vaccination kan håndteres i almen praksis i forbindelse med en allerede
planlagt graviditetsundersøgelse frem for i sygehusregi, og at det er en velkendt
forebyggelsesmetode blandt både sundhedspersonale og gravide. Derudover giver
gravide ifølge en målgruppeanalyse gennemført af Sundhedsstyrelsen udtryk for, at
de foretrækker selv at blive vaccineret frem for, at spædbarnet skal immuniseres
med antistoffer.
Endelig finder Sundhedsstyrelsen tilstrækkelig dokumentation for, at forekomsten af
skadevirkninger for mor og barn generelt er lav, samt at de gavnlige virkninger ved
vaccination overstiger risikoen for kendte skadevirkninger hos både mor og barn.
Vedrørende den forventede tilslutning til programmet vil jeg henvise til min
besvarelse af 19. juni 2025 af SUU (Alm. del) spm. nr. 545.
Vedrørende brugen af antistoffer mod RS-virus, kan det oplyses, at det er regionerne,
som varetager indkøbet af lægemidler til brug på sygehusene.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker dog, at når der nu opstartes et
vaccinationsprogram mod RS-virus, forventes det, at sygehusene ikke vil have brug
SUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 737: Spm. om årsagerne til, at man finder det mere hensigtsmæssigt at implementere et RSV-vaccinationsprogram til gravide fremfor at tilbyde antistof på fødeafdelingerne
3077875_0002.png
for antistoffer mod virussen til alle danske spædbørn, men alene til en mindre gruppe
af for tidligt fødte eller særligt sårbare spædbørn, som Medicinrådet anbefaler, hvis
mødre ikke er blevet vaccineret mod RS-virus. Medicinrådet oplyser i en nyhed på
rådets hjemmeside den 2. oktober 2025, at der er indgået en aftale med producenten
af antistoffer mod RS-virus, der skal give denne gruppe af særligt sårbare spædbørn
mulighed for at få forebyggende behandling mod RS-virus med antistoffer, jf. dette
link,
https://medicinraadet.dk/nyheder/2025/efter-ny-aftale-med-sanofi-nu-kan-
sarbare-spaedborn-endelig-fa-forebyggende-behandling-mod-rs-virus.
Der er dermed etableret et alternativ til vaccination for de sårbare spædbørn, der har
et særligt behov for beskyttelse mod RS-virus, og hvis mødre enten ikke har haft
mulighed for at blive vaccineret inden fødslen eller har fravalgt dette.
Det fremgår desuden af nyheden, at Medicinrådet fortsat afventer et pristilbud fra
producenten om forebyggende behandling med antistoffer af raske spædbørn født til
termin, hvor moderen ikke er vaccineret mod RS-virus. Derfor er rådets vurdering til
denne patientgruppe aktuelt sat på pause.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2