Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del
Offentligt
3076661_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 07-10-2025
Enhed: Patientsikkerhed og Lovkvalitet
Sagsbeh: sike
Sagsnr.:2025 - 9168
Dok. nr.: 3926193
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 727 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 9. september
2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 727:
”Kan
ministeren redegøre for, hvordan nære pårørende kan få aktindsigt i deres
afdøde familiemedlemmers patientjournaler, herunder hvilke tidsfrister der
eventuelt er, samt hvilke dispensationsmuligheder for tidsfrister der eventuelt måtte
være?”
Svar:
Retten til aktindsigt i egen patientjournal efter sundhedslovens § 37, stk. 1, er en
personlig ret for patienten. Hvis patienten er afgået ved døden, indtræder de
nærmeste pårørende ikke i patientens ret til aktindsigt i den pågældendes
patientjournal.
En afdød patients nærmeste pårørende har dog ret til at få videregivet oplysninger
om afdødes sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde, hvis det må antages ikke at
stride mod den afdøde patients ønske og hensynet til afdøde, eller andre private
interesser ikke taler afgørende herimod. Det følger af sundhedslovens § 45, stk. 1, 1.
pkt. Bestemmelsen tager sigte på den situation, hvor afdødes nærmeste pårørende
f.eks. henvender sig på sygehuset eller den praktiserende læge for at få klarhed over
dødsårsagen.
Oplysninger om afdødes sygdomsforløb vedrører som udgangspunkt tiden
umiddelbart op til dødens indtræden og kun det sygdomsforløb, der var årsagen
hertil. Det beror på en konkret vurdering, hvilke oplysninger om afdødes
sygdomsforløb, den nærmeste pårørende kan få oplysning om, og hvor langt tilbage i
tid. Hvis dødsårsagen er usikker, kan der efter omstændighederne gives flere
oplysninger om sygdomsforløbet.
Oplysningerne må kun videregives efter bestemmelsen, hvis det må antages, at det
ikke ville stride mod afdødes ønske, og hvis hensynet til afdøde eller andre private
interesser ikke taler afgørende herimod.
I særlige tilfælde kan der videregives oplysninger om sygdomsforløb, dødsårsag og
dødsmåde, selvom afdøde udtrykkeligt har modsat sig dette, ligesom der kan
videregives andre oplysninger til afdødes nærmeste pårørende, end oplysninger om
sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde. Det forudsætter, at betingelserne i den
såkaldte værdispringsregel i sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2, er opfyldt. Dette følger
af sundhedslovens § 45, 2. pkt. Om videregivelse kan ske, vil bero på et konkret skøn,
hvorved der tages stilling til, om den pårørendes interesse i at få oplysningerne klart
overstiger den afdødes krav på fortrolighed. Det kan eksempelvis være tilfældet ved
SUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 727: Spm. om, hvordan nære pårørende kan få aktindsigt i deres afdøde familiemedlemmers patientjournaler
mistanke om fejlbehandling, hvor den pårørende samtidig er klageberettiget i forhold
til Styrelsen for Patientklager for så vidt angår behandlingen.
Sundhedslovens § 45, 2. pkt., indebærer ikke en ret for den pårørende til at få de
ønskede oplysninger, men en mulighed for, at sundhedspersoner kan udlevere
oplysningerne uden at tilsidesætte af deres tavshedspligt. Afslag kan påklages til
Styrelsen for Patientklager. Dette følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 1.
Afslutningsvis skal jeg bemærke, at lovgivningen ikke fastsætter tidsfrister for
nærmeste pårørendes anmodning om videregivelse af oplysninger om en afdød
patients sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2