Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del
Offentligt
3071100_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 23-09-2025
Enhed: Center for det behandlende
sundhedsvæsen
Sagsbeh: rhw
Sagsnr.:2025 - 8818
Dok. nr.: 2884135
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 702 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 26. august 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 702:
”Hvordan
ser ministeren på forslaget om at lave en specialuddannelse til
ergoterapeuter og fysioterapeuter i psykiatrien på linje med sygeplejerskernes, som
kan bidrage til kompetenceudvikling og bedre fastholdelse og rekruttering i
psykiatrien for flere faggrupper? Der henvises til artiklen: ”Forbundsformænd: Vi
taler om
typer af tvang. Vi bør gøre alt, hvad vi kan, for at undgå tvang”, Politiken.dk,
16. maj 2025, og ”Anbefalinger til rekruttering og fastholdelse af sundhedspersonale i
psykiatrien”, Sundhedsstyrelsen, januar 2020.”
Svar:
Sammen med alle Folketingets partier har regeringen tidligere i år indgået
Aftale om
en samlet 10-årsplan for psykiatrien.
Med den samlede 10-årsplan får psykiatrien et
historisk løft og tilføres yderligere 4,6 milliarder kr. årligt i 2030 sammenlignet med
2019. Det svarer til et løft på 35 procent.
Den massive økonomiske investering skal skabe en stærk psykiatri og bl.a. sikre, at
mennesker med alvorlige psykiske lidelser får den rette hjælp, støtte og behandling af
høj kvalitet, så tidligt og hurtigt som muligt både i og uden for sygehusene. Det
kommer bl.a. til at ske gennem flere sengepladser og mere personale i psykiatrien, så
der bliver mere tid at hjælpe flere og mere tid til den enkelte.
Med
Aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien
har vi bl.a. tilført psykiatrien 780
mio. kr. varigt til et kapacitetsløft. Kapacitetsløftet, som tilføres regionerne, er ikke
øremærket og kan derfor anvendes til en lang række indsatser, herunder
videreuddannelse.
Med aftalen er der også enighed om en række indsatser, som har til formål at gøre
den regionale psykiatri og den kommunale socialpsykiatri til en mere tryg og attraktiv
arbejdsplads. Det omfatter bl.a. et strategisk uddannelsesløft i socialpsykiatrien på
171 mio. kr. varigt.
Med
Aftale om regionernes økonomi for 2026
er Regeringen og Danske Regioner
desuden enige om et realløft af regionernes driftsrammer på 2,3 mia. kr. i 2026. Det
er det største løft i 15 år.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde