Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del
Offentligt
3065947_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 10-09-2025
Enhed: Center for det behandlende
sundhedsvæsen
Sagsbeh: alkr
Sagsnr.:2025 - 8827
Dok. nr.: 2889103
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 691 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 13. august.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Sussie Jessen (DD).
Spørgsmål nr. 691:
”Vil
ministeren undersøge, hvilken lovhjemmel, der eventuelt mangler for at etablere
den ønskede ordning, som den beskrives i artiklen: ”Læge fik nej til at udvide succes-
fuld ordning”, TV2.dk, 12. august 2025, og kan ministeren bekræfte, at en udvidelse
af ordningen kan etableres eller alternativt, at regeringen vil sikre den nødvendige
hjemmel til, at det kan ske, så lægerne kan udføre deres arbejde for patienterne i de
områder af landet, hvor vi mangler læger i dag?”
Svar:
Vi har en stor udfordring med at rekruttere læger til visse områder af landet
herun-
der til dele af Region Sjælland. Derfor er det også positivt, når regionen sammen med
lægerne finder konkrete løsninger, som får hverdagen til at hænge bedre sammen
med henblik på at sikre lægedækningen. Aftalen om en bus, som fragter læger og
personale til en klinik på Lolland har været et godt og vigtigt initiativ, som har medvir-
ket til at rekruttere flere læger til et område, som har manglet læger.
Sundhedsloven giver regionsrådene mulighed for at indgå aftaler med indehaveren af
et ydernummer i områder med lægemangel om et særligt vederlag af midlertidig ka-
rakter til kompensation for etablerings- eller praksispersonaleudgifter, som under-
støtter regionens forpligtigelse til at yde behandling hos praktiserende læge. Mulig-
heden for at yde det særlige vederlag gælder fra 1. juli 2023 til og med den 30. juni
2033 og blev indført i juni 2023 af regeringen som følge af ”Aftale om Sundhedsre-
form” fra 20. maj 2022 med en hjemmel i sundhedslovens § 227, stk. 7.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at bestemmelsen kan anvendes til at
indgå aftale med en indehaver af et ydernummer til fx transport af praksispersonale.
Muligheden for at yde et særligt vederlag vil kunne være en midlertidig del af løsnin-
gen i situationer, hvor det kan være et kritisk redskab til at opretholde eller forbedre
lægedækningen i et område med lægemangel. Hvis vederlaget skal anvendes til an-
dre ydelser end sundhedsydelser, er det dog vigtigt at understrege, at indkøb skal ske
på markedsvilkår og i øvrigt følge udbudsretlige regler.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde