Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 10-09-2025
Enhed: Forebyggelse,
Borgerhenvendelser og
Strålebeskyttelse
Sagsbeh: nisc
Sagsnr.:2025 - 8429
Dok. nr.: 1923640
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 682 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 13. august 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Spørgsmål nr. 682:
”Mener
ministeren, at det er rimeligt, at en førstegangsfejl begået af en ung
butiksmedarbejder i SuperBrugsen i Rødding
—
uden forsæt og på trods af klare
instrukser
—
skal udløse en bøde til brugsuddeler Benjamin Knudsen på 50.000 kr.,
hvilket er langt højere end bøder for butikstyveri og besiddelse af narkotika?
Der henvises til artiklen: ”Brugsuddeler går til kamp efter bøde
på 50.000 kroner for
tobakssalg”, JydskeVestkysten Aabenraa 9/8-25.”
Svar:
Jeg anerkender til fulde, at en bøde på 50.000 kroner er rigtig mange penge, men
omvendt skal størrelsen på bøderne også kunne mærkes for at have en effekt. For
selvom, at det i mere end 20 år har været forbudt for butikker at sælge blandt andet
alkohol og cigaretter til mindreårige, så har det været alt for let for børn og unge at
købe produkterne.
Derfor har vi med et bredt flertal i Folketinget strammet op på håndhævelsen og
forsøgsvis indført ordningen med unge kontrolkøbere. Ordningen trådte i kraft 1. juli
2024, og Sikkerhedsstyrelsen havde i juni i år gennemført ca. 1.500 kontroller med
unge kontrolkøbere. I 35 procent af kontrollerne har der
–
desværre - været
konstateret en overtrædelse.
Det ærgrer mig, at det har været nødvendigt med så stram en håndhævelse for at få
detailhandlen til at tage deres ansvar alvorligt. Når det er sagt, så var vi med den
politiske aftale, hvor vi hævede bødeniveauet, enige om, at der i fastsættelsen af
bøderne bl.a. skulle tages højde for lav omsætning. Det giver reglerne også mulighed
for.
Jeg er opmærksom på, at mange butiksindehavere alligevel oplever at få en bøde på
50.000 kr., og det er mange penge for en mindre butik. Derfor er bødestørrelserne
også en af de ting, som vi kommer til at se på i forbindelse med evalueringen af
ordningen med unge kontrolkøbere
–
som løber frem til 1. juli 2026.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde