Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del
Offentligt
3062252_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 02-09-2025
Enhed: Global Sundhed
Sagsbeh: jar
Sagsnr.:2025 - 8405
Dok. nr.: 1914454
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 668 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 22. juli 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (MFU).
Spørgsmål nr. 668:
”Ministeren
bedes oplyse, om Indenrigs- og Sundhedsministeriet eller
Justitsministeriet har lavet en vurdering af, om Danmark afgiver nogen former for
suverænitet i forhold til WHO-traktaten fra 19/5-25?”
Svar:
En dansk tiltrædelse af pandemiaftalen betyder ikke, at Danmark afgiver suverænitet
til WHO, eller at pandemiaftalen sætter grundloven eller anden dansk lovgivning ud
af kraft.
Pandemiaftalen vil være bindende for de medlemslande, der tiltræder den. I
forbindelse med en beslutning om dansk tiltrædelse skal det bl.a. vurderes, om der vil
være behov for at ændre dansk lovgivning for at kunne efterleve aftalen. Hvis det er
tilfældet, vil dansk tiltrædelse kræve Folketingets samtykke, jf. grundlovens § 19,
ligesom Folketinget vil skulle beslutte eventuelle lovændringer.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde