Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 04-09-2025
Enhed: CBV
Sagsbeh: gkh
Sagsnr.:2025 - 8300
Dok. nr.: 1486476
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 664 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17. juli 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Spørgsmål nr. 664:
”Hvad
er ministerens holdning til, at en ny national model for fordeling af læger, vil
kunne forårsage lægemangel i Syd- og Sønderjylland, fordi der blandt andet ikke
skelnes mellem besatte og ledige lægekapaciteter? Der henvises til »Kan føre til
svigt af de syge og de ældre: frygter ny model øger lægemangel«, tvsyd.dk, den
25. juni 2025.
”
Svar:
En helt central målsætning med Aftale om Sundhedsreform 2024 er bedre og mere
lige fordeling af læger i hele landet, så alle borgere har adgang til egen læge tæt på.
Den nationale fordelingsmodel for læger i det almenmedicinske tilbud er et
væsentligt redskab til at sikre det.
Der har været tæt dialog med Region Syddanmark om regionens bekymring. Bl.a. på
den baggrund er der foretaget tilpasninger i bekendtgørelsen, som udmønter
fordelingsmodellen. Der tages nu højde for, at det er mere vanskeligt at sikre
lægedækningen i områder med lav befolkningstæthed, hvilket betyder, at
Sønderjylland samlet set må udmønte 5 nye lægekapaciteter frem mod 2027.
Regionerne kan desuden tage højde for lægedækningen i implementeringen af
minimumpatienttallene for de enkelte klinikker og fx sænke minimumspatienttallet i
takt med, at der kommer flere læger.
Samtidig er det i dialogen med Region Syddanmark tydeliggjort, at regionen har
mulighed for at hjemtage ubesatte lægekapaciteter for at sikre fleksibilitet i
praksisplanlægningen. Ligesom at regionen i første omgang kan prioritere de
områder, hvor de vurderer, at behovet for læger er størst.
Med Aftale om Sundhedsreform investerer vi massivt i det almenmedicinske tilbud.
Vi har en ambitiøs målsætning om mindst 5.000 læger i 2035
–
ca. 40 pct. flere end i
dag. I 2025-2026 er der afsat samlet set 248 mio. kr. til økonomisk støtte til områder
med svag lægedækning, som skal komme områderne til gode allerede på kort sigt.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde