Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del
Offentligt
3057685_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 22-08-2025
Enhed: Innovation, Life Science og
Digitalisering
Sagsbeh: ikl
Sagsnr.:2025 - 6865
Dok. nr.: 359959
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 636 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 27. juni 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 636:
”I
anledning af, at Strategi for personlig medicin er en del af økonomiaftalen mellem
Danske Regioner og Regeringen, vil ministeren så kommentere på Dansk Erhvervs
henvendelse til Sundhedsudvalget vedr. Strategi for Personlig Medicin (SUU alm. del -
bilag 313) samt redegøre for, hvornår regeringen forventer at lancere den kommende
nationale strategi for personlig medicin, og hvordan strategien tænkes koblet til den
kommende Kræftplan V, arbejdet med avancerede terapier (ATMP) og udviklingen af
Digital Sundhed Danmark?
Svar:
Regeringen vil snart præsentere en ny ambitiøs strategi for personlig medicin. Det er
forventningen, at strategien lanceres i tredje kvartal af 2025.
Strategien skal sætte en retning for udviklingen af personlig medicin, som skaber
størst mulig værdi for patienterne og for samfundet. Derfor er der indhentet input til
strategien fra relevante aktører i sundhedsvæsenet, forskningsmiljøer,
patientforeninger og industrien.
Den kommende strategi står ikke alene, men supplerer regeringens øvrige initiativer
og strategier, der ligeledes bidrager til at styrke området, herunder bl.a. regeringens
life science strategi, Kræftplan V, implementeringen af visionen om bedre brug af
sundhedsdata samt udviklingen af Digital Sundhed Danmark.
Jeg ser frem til snart at præsentere den nye strategi for udviklingen af fremtidens
personlige medicin.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde