Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del
Offentligt
3057438_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 21-08-2025
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh: MBL
Sagsnr.:2025 - 6967
Dok. nr.: 361385
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 635 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 26. juni 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF).
Spørgsmål nr. 635:
”Vil
ministeren redegøre for, hvorvidt der er planer om at oprette tilsvarende
lægeuddannelsesforløb i andre dele af landet med lægemangel, og i givet fald hvor og
hvornår?”
Svar:
Som en del af aftale om sundhedsreform 2024 har regeringen sammen med
Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og
Radikale Venstre indgået aftale om, at der skal oprettes 140 nye bachelorpladser og
dertilhørende kandidatpladser på medicinuddannelsen uden for de største byer.
Konkret er antallet af pladser på bacheloruddannelserne i Aalborg og Køge allerede
fra sommeroptaget 2025 øget med henholdsvis 70 og 20, og det forventes, at der fra
2026 kan oprettes en ny bacheloruddannelse i Esbjerg med 50 pladser, således at
studerende fremover både kan læse deres bachelor- og kandidatuddannelse i
medicin i Esbjerg.
Det skal ses i tillæg til, at der igennem de senere år er implementeret flere initiativer,
der øger mulighederne for at læse medicin uden for de største byer. Fx blev den
nuværende medicinuddannelse i Køge, der nu udvides som del af sundhedsreformen,
oprettet i forlængelse af
’Aftale om flere og bedre uddannelsesmuligheder
i hele
Danmark’ fra 2021.
Bacheloruddannelsen havde første optag af studerende i 2024, og
den dertilhørende kandidatuddannelse vil forventeligt optage studerende fra
sommeren 2027.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde