Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del
Offentligt
3059629_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 28-08-2025
Enhed: EU-enhed
Sagsbeh: miko
Sagsnr.:2025 - 8461
Dok. nr.: 2011783
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 632 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 26. juni 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 632:
”Vil
ministeren med henvisning til SUU alm. del
bilag 325 kommentere Den Svenske
Rigsdags begrundende udtalelse om, at Kommissionens forordningsforslag om
adgangen til kritiske lægemidler i EU er i strid med nærhedsprincippet? Vil ministeren
herunder oplyse, hvordan ministeren vurderer forordningsforslaget i forhold til
nærhedsprincippet for så vidt angår punkterne i Riksdagens udtalelse?”
Svar:
Den svenske Rigsdags begrundede udtalelse om forslag til forordning om kritiske
lægemidler (Critical Medicines Act) vedrører bestemmelser i forslaget på områderne
for tilladelsesprocedurer, miljø- og plangodkendelser i forbindelse med strategiske
projekter. Formålet med bestemmelserne er at sikre forudsigelig og forsimplet
regulering, som skal understøtte virksomheder, der producerer kritiske lægemidler og
som ønsker at etablere sig i EU eller udvide eksisterende produktion.
For så vidt angår nærhedsprincippet, kan jeg henvise til grund- og nærhedsnotat om
EU-Kommissionens forslag til forordning om kritiske lægemidler (Critical Medicines
Act), som er oversendt til Folketinget den 3. juni 2025, hvori regeringen vurderer, at
nærhedsprincippet er overholdt.
Jeg kan herudover henvise til, at tilsvarende bestemmelser og principper om
strategiske projekter allerede finder anvendelse i forordning om fastlæggelse af en
ramme for foranstaltninger til styrkelse af Europas økosystem for produktion af
nettonulteknologier (KOM (2023) 161), hvor nærhedsprincippet også blev vurderet
overholdt.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde