Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del
Offentligt
3056230_0001.png
18. august 2025
J.nr. 2025 - 4970
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 628 af 26. juni 2025 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Karin Liltorp (ALT).
Rasmus Stoklund
/ Matilde Roi Fischer
SUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 628: Spm. om, hvordan livskvalitet og reduktion i sygdomsbyrde vægtes i det samlede sundhedspolitiske regnestykke, når der skal tages stilling til størrelsen på tobaksafgifter
3056230_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan livskvalitet og reduktion i sygdomsbyrde vægtes i
det samlede sundhedspolitiske regnestykke, når der skal tages stilling til størrelsen på to-
baksafgifter?
Svar
I Skatteministeriets samfundsøkonomiske vurdering af konsekvenserne af ændrede to-
baksafgifter indgår blandt andet eksterne omkostninger ved rygning. De eksterne omkost-
ninger er opgjort på baggrund af en opgørelse af de samlede nettoomkostninger for sam-
fundet forbundet med rygning fra Statens Institut for Folkesundhed og udgøres af om-
kostninger til behandling og pleje i sundhedsvæsnet, ekstra omkostninger ved tabt pro-
duktion grundet fravær på arbejdsmarkedet og tidlig død samt sparede fremtidige udgifter
som følge af tidlig død,
jf. Skatteøkonomisk redegørelse 2019, kapitel 4 afsnit 4.3.
Skatteministeriet opgør på den baggrund de eksterne omkostninger til ca. 3 kr. pr. cigaret
og pr. gram røgtobak i 2023. Det vil sige, at for hver cigaret eller gram røgtobak forbruget
reduceres med, forudsættes samfundet at opnå sparede eksterne omkostninger på ca. 3 kr.
Der er meget stor usikkerhed forbundet med at kvantificere de eksterne omkostninger.
Det skal bl.a. ses i lyset af, at de fleste eksterne omkostninger forbundet med rygning
først indtræffer mange år efter forbruget.
I opgørelsen af de samfundsøkonomiske omkostninger er det alene de eksterne omkost-
ninger for samfundet der medregnes, men derimod ikke de individuelle omkostninger
knyttet til skader, der rammer den enkelte ryger, idet det forudsættes, at rygeren har truf-
fet en velinformeret og rationel beslutning om at ryge. Der er dermed ikke medregnet æn-
dringer i livskvaliteten i den samfundsøkonomiske vurdering af ændrede tobaksafgifter.
Side 2 af 2