Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del
Offentligt
3057125_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 20-08-2025
Enhed: Etik i sundhedsvæsenet
Sagsbeh: mjk
Sagsnr.: 2025 - 7895
Dok. nr.: 358894
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 621 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 25. juni 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Liltorp (ALT).
Spørgsmål nr. 621:
”Vil
ministeren som opfølgning på SUU alm. del
svar på spm. 549 og 550, redegøre
for, hvor de konkrete konsekvenser for det ufødte barn (f.eks. øget risiko for autisme,
ADHD, nedsat fertilitet og hormonrelaterede sygdomme) nævnes i det eksisterende
materiale, og i hvilken grad de tydeliggøres for gravide?”
Svar:
Sundhedspersonalet vejleder gravide om sundhed under deres graviditet. Til hjælp
for sundhedspersonalet har Sundhedsstyrelsen udarbejdet
Anbefalinger for
svangreomsorgen.
Anbefalingerne henvender sig bredt til sundhedspersonalet i og
uden for sygehuse, og giver en detaljeret beskrivelse af konsultationsarbejdet fra
første graviditetsundersøgelse til undersøgelsen af moderen 8 uger efter fødslen.
Af anbefalingerne fremgår information om skadelige miljøstoffer og alle
Sundhedsstyrelsens anbefalinger til den gravide, samt en beskrivelse af
sundhedspersonalets konkrete opgaver ifm. information og oplysning om skadelige
stoffer. Derudover henvises sundhedspersonalet til Miljøministeriets pjece
Gravid?
Kend kemien med 7 konkrete råd,
hvor det bl.a. beskrives, hvordan kontakt med for
meget kemi og hormonforstyrrende stoffer under graviditeten kan skade det ufødte
barns organer og nervesystem. Anbefalingerne er udarbejdet af Miljøstyrelsen med
bidrag fra Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet. Det er de
konkrete myndigheder, der vurderer indholdet og hvilke risici, der beskrives i
anbefalingerne.
Det er almen praksis, der strukturerer den konkrete vejledning af den gravide.
Anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen findes også i fysiske pjecer, som blandt andet
praktiserende læger og jordemødre kan anmode om med henblik på, at de kan
anvendes i konsultationen og gives videre til den gravide.
Sundhedsstyrelsen har desuden udarbejdet appen MinGraviditet, hvor den gravide
kan få yderligere viden om bl.a. sundhed i graviditeten. Appen er hyppigt blevet
downloadet, siden den blev lanceret i december 2023.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde