Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Indenrigs- og sundhedsministeren
Dato: 20-08-2025
Enhed: Koncernøkonomi
Sagsbeh.: ane
Sagsnr.: 2025-7016
Dok. nr.: 361805
Folketingets Sundhedsudvalg har den 25. juni 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 620
(Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 620:
Vil ministeren redegøre for, hvordan FL25-bevillingen
på 104,8 mio. kr. til ”et varigt
sundhedsberedskab i ministeriets koncern” er udmøntet?
Svar:
De 104,8 mio. kr. til et varigt sundhedsberedskab er udmøntet til Statens Serum
institut (SSI) og til indsatser indenfor infektionsberedskabet og det biologiske
beredskab.
Niveauet er lavere end under covid-19 pandemien, men er højere end
beredskabsniveauet før covid-19 pandemien. Samlet vurderer
sundhedsmyndighederne, at niveauet er forsvarligt.
Af tiltag kan fremhæves forskellige overvågningstiltag, herunder
spildevandsovervågning, der tilvejebringer data og information om smitteniveau mv.
Herudover er der afsat midler til helgenomsekventering, der bidrager til, at SSI kan
opdage, følge og risikovurdere vira og andre sygdomsfremkaldende mikroorganismer.
Midlerne finansierer derudover også en stabilisering af den digitale infektions- og
epidemiovervågning. Den digitale overvågning understøtter den nationale
overvågning af infektioner, mikroorganismer og vaccinationstilslutning, og danner
grundlaget for det nationale infektionsberedskab og epidemiologiske rådgivning mv.
Der er endvidere afsat midler til et skalerbart laboratorieberedskab, der bidrager til
at
SSI’s
analysekapacitet hurtigt kan skaleres i tilfælde af en krise.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde