Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 19-08-2025
Enhed: Beredskab og Smitsomme
Sygdomme
Sagsbeh: emjo
Sagsnr.:2025 - 6641
Dok. nr.: 357424
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 610 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 24. juni 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 610:
”Vil
ministeren oplyse, om regeringen vil overveje at forlænge eller udvide det gratis
HPV-vaccinationstilbud, hvis tilslutningen blandt unge mænd født i 2005 er lav, og der
fortsat er midler tilbage af de afsatte 24 mio. kr.?”
Svar:
Først når vaccinationstilbuddet er afsluttet og de endelige opgørelser foreligger, kan
det overvejes evt. at forlænge eller udvide tilbuddet. Midlerne er afsat på en
lovbunden konto, hvorfra der ikke er adgang til videreførelse af ikke forbrugt
bevilling.
Ud fra den nuværende tilslutning til vaccinationstilbuddet forventer Statens Serum
Institut, at der vil være uforbrugte midler ved årets udgang.
For at øge tilslutningen vil instituttet derfor snarest udsende et påmindelsesbrev i e-
boks til de personer i målgruppen, som endnu ikke har taget imod
vaccinationstilbudet.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde