Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del
Offentligt
3056904_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 19-08-2025
Enhed: Beredskab og Smitsomme
Sygdomme
Sagsbeh: emjo
Sagsnr.:2025 - 6641
Dok. nr.: 357424
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 609 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 24. juni 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 609:
”Vil
ministeren redegøre for status på det gratis HPV-vaccinationstilbud til unge
mænd født i 2005, som der blev afsat 24 mio. kr. til på finansloven for 2025, herunder
oplyse hvor mange fra målgruppen der indtil videre har benyttet sig af tilbuddet?”
Svar:
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Statens Serum
Institut, som jeg henholder mig til.
”Som
led i finansloven for 2025 blev der afsat 24 mio. kr. til et tidsbegrænset tilbud om
gratis vaccination mod Human Papilloma Virus (HPV) til unge mænd født i 2005.
Tilbuddet trådte i kraft den 1. januar 2025 og gælder frem til den 31. december samme
år. Det omfatter alle mænd fra denne årgang, som ikke tidligere er vaccineret mod
HPV, samt dem, der har påbegyndt, men endnu ikke afsluttet vaccinationsforløbet.
SSI offentliggør løbende statistik over tilslutningen til Børnevaccinationsprogrammet,
herunder også HPV-vaccination
på SSI’s hjemmeside, SSI.dk. I følge den seneste
opgørelse fra den 8. juni 2025 havde 37 pct. af mænd født i 2005 modtaget den første
af tre doser af HPV-vaccinen
1
, mens 27 pct. var færdigvaccineret
2
. Den sidste
opgørelse (8. december 2024) før vaccinationstilbuddet trådte i kraft, viste at 31 pct.
af mænd født i 2005 havde modtaget første dosis af HPV-vaccinen
3
, mens 28 pct. var
færdigvaccineret. Det skal hertil bemærkes, at kohortestørrelsen er ændret mellem de
to opgørelser fra 35.529 til 36.367, hvilket medfører, at selv om der er flere der er
færdigvaccineret i antal, så falder dækningen i procent på grund af en større kohorte.
Der er givet 4643 HPV-vaccinationer til årgang 2005 i løbet af 2025. I alt har 2245
personer modtaget første dosis, men 149 er blevet færdigvaccineret. 1340 personer
har fået 2. dosis, mens 909 vaccinationer endnu ikke er blevet klassificeret som første
eller anden dosis eller færdigvaccineret. Denne klassifikation sker hver gang tallene
offentliggøres.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
HPV 1 drenge, Vaccinationstilslutning - Overvågning i tal, grafer og kort
2
HPV drenge færdigvacc., Vaccinationstilslutning - Overvågning i tal, grafer og kort
3
HPV 1 drenge, Vaccinationstilslutning - Overvågning i tal, grafer og kort
1