Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 15-08-2025
Enhed: Patientsikkerhed og Lovkvalitet
Sagsbeh: amn
Sagsnr.:2025 - 6544
Dok. nr.: 356533
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 603 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 20. juni 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 603:
”Vil
ministeren redegøre for ændringerne i Styrelsen for Patientsikkerheds interne
retningslinjer i forhold til håndtering af bekymringshenvendelser, og vil ministeren i
forlængelse heraf vurdere, hvorvidt de pågældende ændringer har virket efter
hensigten? Der henvises til SUU alm. del
–
svar på svar på spørgsmål 644 (2022- 23, 2.
saml.).”
Svar:
Det er fortsat min vurdering, at Styrelsen for Patientsikkerhed har de rette
handlemuligheder i forhold til at reagere på bekymringshenvendelser, og det er min
opfattelse, at styrelsen løbende har fokus på at fastlægge hensigtsmæssige
procedurer og arbejdsgange, som sikrer, at styrelsen kan gribe ind, når der er forhold,
der kan være til fare for patientsikkerheden.
Styrelsen for Patientsikkerhed har senest i efteråret 2024 justeret deres håndtering af
bekymringshenvendelser vedrørende sundhedspersoner. Styrelsen har bl.a. etableret
et visitationsteam, der tre gange om ugen vurderer indkomne
bekymringshenvendelser vedr. konkrete sundhedspersoner. Visitationsteamet
screener alle typer af sager med et individfokus og har særlig fokus på, om der skal
oprettes en tilsynssag på sundhedspersonen, om sagen blot kan lukkes, eller om
henvendelsen skal vurderes som en organisationssag eller sendes til en anden
myndighed, fx Styrelsen for Patientklager.
Visitationen af indkomne bekymringshenvendelser har medført, at nye sagers
kritikalitet bliver vurderet på en ensartet vis, og at der sker en tværfaglig vurdering af
alle indkomne bekymringshenvendelser på tværs af landet.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde