Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del
Offentligt
3051299_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 09-07-2025
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh: msb
Sagsnr.:2025 - 6984
Dok. nr.: 361549
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 585 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 18. juni 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mike Villa
Fonsea (UFG)
Spørgsmål nr. 585:
”Vil
ministeren kommentere Danicas forslag om at afskaffe beskatning på
behandlinger relateret til stress for at lette økonomiske byrder og fremme
tilgængeligheden, jf. SUU alm. del
bilag 242? Hvad kan ministeren oplyse, om
udviklingen i antallet af stressbehandlinger de seneste 10 år (angivet pr. år)?
Svar:
Reglerne om beskatning af behandlinger relateret til stress henhører under
Skatteministeriets ressort. Skatteministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet oplyst følgende:
”Det
er hovedreglen, at arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser, herunder
stressbehandling, er skattepligtige for medarbejderen, jf. statsskattelovens § 4. Selv
om den ansattes helbred og sundhed utvivlsomt er relevant for arbejdsevnen, er den
ansattes generelle sundhedstilstand skatteretligt set et privat anliggende.
Behandling af stress vil derfor som udgangspunkt være skattepligtigt for
medarbejderne, hvis arbejdsgiveren afholder udgiften hertil. Dette gælder dog ikke,
hvis der kan påvises en årsagssammenhæng mellem arbejdet og den stress,
medarbejderne får behandlet. I de tilfælde vil medarbejderne ikke blive skattepligtige
af arbejdsgiverbetalt stressbehandling.
Arbejdsgiveren kan foretage fradrag for sådanne udgifter. Det gælder, uanset om
medarbejderen er skattepligtig heraf, og arbejdsgiveren kan således vælge at afholde
og fradrage
udgifter til stressbehandling også i de tilfælde, hvor stressen ikke er
arbejdsrelateret”.
Jeg kan herudover oplyse, at stress ikke er en selvstændig diagnose. Stress opleves
individuelt og kan have mange forskellige årsager og skyldes begivenheder i såvel
arbejdslivet som privatlivet. Stress vil typisk være et af flere kriterier i forskellige
diagnoser. Det mest hyppige er depression og angst, hvor stress som
belastningsreaktion kan have været medvirkende årsag. Stress bliver dermed heller
ikke behandlet isoleret set i sygehuspsykiatrien. Desuden er stress ikke en del af den
almene psykologordning, men behandles typisk hos privatpraktiserende psykologer.
SUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 585: MFU spm. om kommentar til Danicas forslag om af afskaffe beskatningen på behandlinger relateret til stress for at lette økonomiske byrder og fremme tilgængeligheden
Indenrigs- og Sundhedsministeriet ligger derfor ikke inde med data om udviklingen i
antallet af stressbehandlinger.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2