Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 04-07-2025
Enhed: Beredskab og Smitsomme
Sygdomme
Sagsbeh: emjo
Sagsnr.:2025 - 6267
Dok. nr.: 353916
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 563 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 6. juni 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 563:
”Vil
ministeren kommentere på, at Sundhedsstyrelsen i sin indstilling til indførelse af
tilbud om RSV-vaccination til gravide fortsat fremhæver fravær af Real World Data,
når der nu foreligger data fra bl.a. Storbritannien og Argentina, som viser begrænset
effekt på det samlede antal RSV-indlæggelser? Der henvises til UK Health Security
Agency, RSV maternal
vaccination coverage in England, april 2025 og “Impact and
Effectiveness of Universal Respiratory Syncytial Virus Vaccination During Pregnancy
on Infant Hospitalizations in Buenos Aires: A Retrospective Cohort Study” i VeriXiv,
21. marts 2025.”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har ministeriet indhentet bidrag fra
Sundhedsstyrelsen, som jeg henholder mig til:
”Det er forventeligt,
at der løbende vil komme nye data vedrørende RSV-vaccinens
effekt og sikkerhed efter markedsføring, og Sundhedsstyrelsen vil på et passende
tidspunkt planlægge en systematisk opfølgning på den tilgængelige videnskabelige
dokumentation samt andre landes erfaringer med forebyggelsesmulighederne mod
RSV hos spædbørn, herunder de erfaringer der gøres i forbindelse med en eventuel
implementering af et vaccinationsprogram mod RSV til gravide i Danmark.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde