Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del
Offentligt
3048004_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 27-06-2025
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh: llje
Sagsnr.:2025 - 5773
Dok. nr.: 348263
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 555 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 30. maj 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 555:
”Kan
ministeren give en status på implementeringen af de 14 initiativer i
”Helhedsplan for skleroseområdet –
Et godt
liv med sklerose” fra april 2019 og oplyse
om ministeren mener, at ambitionen om bedre sammenhæng og adgang til
behandling og rehabilitering af høj kvalitet på tværs af landet, er indfriet?”
./.
Svar:
Med finansloven for 2018 blev der afsat 38,7 mio. kr. til en helhedsplan for
skleroseområdet. De fire overordnede indsatsområder med i alt 14 initiativer blev
iværksat med forskellige tidsplaner, økonomiske rammer og ansvarsfordelinger. Den
8. august 2023 blev sundhedsordførerne for Folketingets partier orienteret om, at
alle initiativer i helhedsplanen var afsluttet i foråret 2023. Brevet er vedlagt
nærværende besvarelsen.
Fra planens første indsatsområde, ”Et helhedsorienteret sygdomsforløb”, kan det
eksempelvis fremhæves, at Sundhedsstyrelsen i 2021 udgav en række anbefalinger
for tværsektorielle forløb for mennesker med multipel sclerose.
Af det andet indsatsområde, ”En forbedret indsats nær den enkelte”, henvises til
udgivelsen
”Afdækning af viden om følger af multipel sklerose samt udredning
og
behandling og sklerosespecifik behandling”.
Tredje indsatsområde, ”Tryghed og omsorg for hele familien i sygdomsforløbet”,
har
primært været forankret i Scleroseforeningen, herunder i
puljen ”Støtte til børn og
unge som pårørende til mennesker med
sclerose”, hvortil
der med Finansloven 2018
blev afsat i alt 4 mio. kr. i 2019-2021. Puljen blev forlænget med 4 mio. kr. fra 2022-
2025 gennem Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-,
sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2022-2025. Foreningen har oplyst til
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at midlerne bl.a. er blevet brugt til
familieweekender og en årlig BørneCamp, og at der har været stor tilfredshed med
delprojekterne og deres positive effekt på deltagerne.
I det fjerde indsatsområde,
”En ensartet høj kvalitet – nu og i fremtiden”, var et af
initiativerne, at der med dimensioneringsplanen fra 2021 skulle være flere
hoveduddannelsesforløb i neurologi. Jeg kan oplyse, at antallet af
hoveduddannelsesforløb i neurologi siden da er steget gradvist. Mens der i
dimensioneringsplanen for 2018-2020 var dimensioneret med 27 forløb om året, er
der i Sundhedsstyrelsens nye dimensioneringsplan for 2026-2030 dimensioneret med
SUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 555: Spm. om status på implementeringen af de 14 initiativer i Helhedsplan for skleroseområdet - Et godt liv med sklerose fra april 2019
38 forløb om året. Det er glædeligt, at vi fremover får flere uddannelsesforløb i
neurologi, så vi på sigt sikrer flere neurologer, som bl.a. kan understøtte behandling
af mennesker med sklerose.
Fsva. det nationale forum for sklerose har Sundhedsstyrelsen oplyst Indenrigs- og
Sundhedsministeriet følgende:
”Nationalt
Forum for Sklerose blev nedsat af
Sundhedsstyrelsen og der blev afholdt to møder hhv. d. 27.02.23 samt d. 24.04.23.
Formålet var at samle relevante aktører på tværs af sektorer til fælles dialog. Dette
med henblik på at drøfte og kvalificere forslag til indsatser, samt at fremme
udbredelsen af kendskabet til Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for tværsektorielle
forløb for mennesker med multipel sklerose (2021) og understøtte implementering
og ensartet national anvendelse af anbefalingerne i praksis.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2