Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del
Offentligt
3045626_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 09-06-2025
Enhed: Beredskab og Smitsomme
Sygdomme
Sagsbeh: rbj
Sagsnr.:2025 - 5184
Dok. nr.: 339677
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 527 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 12. maj 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 527:
”Hvad
vil ministeren gøre for at imødekomme den utryghed og usikkerhed, der har
bredt sig blandt borgere, som står tilbage med en lang række spørgsmål om, hvad de
skal gøre, hvis en lignende situation med strømnedbruddet i Sydeuropa skulle opstå
herhjemme? Og hvad råder ministeren konkret borgere som Willie og andre i samme
situation til at gøre i tilfælde af nødsituationer, hvor man f.eks. er uden strøm i
længere perioder, og der opstår et akut behov for en nødløsning til en livsnødvendig
respirator? Der henvises
til artiklen ”Mor frygter, at strømnedbrud kan koste søn
livet”, TV2.dk, 12/5-25. ”
Svar:
Strømnedbruddet i Sydeuropa har understreget vigtigheden af, at vi som samfund
skal være godt forberedt på kriser som fx længevarende strømafbrydelser. Det er
vigtigt, at vi har et solidt og robust beredskab i sundhedssektoren, og vi har i
regeringen fokus på at gennemgå og styrke beredskabet, herunder også i
sundhedssektoren.
Derfor har regeringen og Danske Regioner med den nye økonomiaftale om
regionernes økonomi målrettet 100 mio. kr. årligt i 2026 og 2027 ud af det aftalte
niveau for loftsbelagte anlægsudgifter i regionerne til styrket beredskab i de to år.
Herudover er der aftalt en række initiativer, som skal robustgøre det regionale
beredskab. I økonomiaftalen om kommunernes økonomi er regeringen og KL enige
om at arbejde tæt sammen om at skabe gode rammer omkring beredskabsområdet,
herunder med henblik på at indtænke sårbare grupper i beredskabsplanlægningen,
og at kommunerne kan få relevant rådgivning og vejledning omkring dette arbejde.
Regionerne skal planlægge for opretholdelse og videreførelse af regionernes
funktioner i tilfælde af større ulykker og katastrofer. Det er dermed regionernes
ansvar at planlægge for den fortsatte patientbehandling under kortvarende og
længerevarende strømnedbrud. Sundhedsstyrelsen har igangsat et tættere
samarbejde med kommuner og regioner om, hvordan vi styrker indsatsen for de mest
sårbare patienter og sikrer, at beredskabet for patienter i hjemmebehandling er
robust nok til at klare eksempelvis en længerevarende strømafbrydelse.
Hvis strømmen går, er der batteri-backup på livskritisk udstyr som fx en respirator.
Derfor har patienterne tid at løbe på, inden strømafbrydelsen bliver kritisk. Hvis der
kommer en strømafbrydelse, skal patienter i en livstruende situation ringe 112. Så vil
SUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 552: Spm. om Danske Regioners ønske om flere penge til sundhedsberedskabet ovenpå hændelsen fra Sydeuropa imødekommes
beredskabet sørge for, at kritisk syge patienter får hjælp. Enten hjemme lokalt eller
ved at blive kørt på et behandlingssted, hvor der er nødgeneratorer.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser, at elforsyningssikkerheden i
Danmark er meget høj. De danske elforbrugere har de seneste ca. 10 år oplevet i
gennemsnit ca. 20 afbrudsminutter pr. år, hvilket svarer til, at der er strøm i
stikkontakten 99,9 pct. af tiden. Strømafbrud i Danmark er typisk lokale, og er
hovedsageligt forårsaget af uheld såsom overgravede elkabler. Der arbejdes løbende
på at sikre en fortsat elforsyningssikkerhed, og der eksisterer bl.a.
sektorberedskabsplan for el-området og lokale beredskabsplaner, som skal
understøtte en effektiv genopretning af elforsyningen i tilfælde af et større
strømafbrud.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2