Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del
Offentligt
3042752_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 18-06-2025
Enhed: Etik i sundhedsvæsenet
Sagsbeh: laec
Sagsnr.:2025 - 5555
Dok. nr.: 345170
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 541 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 21. maj 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 541:
”Vil
ministeren oplyse, om det er korrekt, at adgangen til fertilitetsbehandling ved
ønsket om barn nummer to er begrænset til IVF-behandling, og dermed ikke omfatter
insemination, mens man ved hjælp til barn nummer ét både kan få offentligt betalt
IVF-behandling og insemination?
Vil ministeren i den forbindelse redegøre for, hvilket lovgrundlag eller hvilke
administrative retningslinjer en sådan afgrænsning i så fald baserer sig på?”
Svar:
Det er i dag muligt at få fertilitetsbehandling til andet barn ved brug af
reagensglasbehandling (IVF/ICSI), inseminationsbehandling (IUI), eller ved brug af
nedfrosne befrugtede æg fra tidligere reagensglasbehandling (FER). Det er dog alene
reagensglasbehandling (IVF/ICSI) til op til to børn på de regionale sygehuse, som er
reguleret i lov om assisteret reproduktion.
Hvis man som enlig eller par har nedfrosne befrugtede æg fra tidligere
fertilitetsbehandling, er det muligt at opsætte disse æg med henblik på, at den enlige
kvinde eller parret kan få flere end to børn.
Hertil fremgår det af overenskomsten mellem speciallæger og Regionernes Lønnings-
og Takstnævn, at speciallægeklinikker kan tilbyde inseminationsbehandling (IUI).
Dette er også muligt, hvis man ønsker sig flere end to børn.
Ovenstående behandlinger er vederlagsfri på offentlige fertilitetsklinikker.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde