Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 28-05-2025
Enhed: Lægemidler
Sagsbeh: emo
Sagsnr.:2025 - 5347
Dok. nr.: 342034
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 538 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 19. mmaj 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Liltorp (ALT).
Spørgsmål nr. 538:
”I
det åbne samråd den 21. november 2023 om Medicinrådets prioritering af nye
lægemidler, jf. SUU, alm. del - samrådsspm. I-L (2023-24) gav ministeren udtryk for,
at ministeren ville følge udviklingen i regionernes praksis omkring adgang til
individuel ibrugtagning. Hvad er ministerens holdning til den udvikling, tallene i
perioden for 2022-2025 indikerer?”
Svar:
Indledningsvist vil jeg gerne slå fast, at det er vigtigt, at patienterne kan få adgang til
behandling med lægemidler, som enten er under behandling eller ikke er anbefalet af
Medicinrådet, hvis der foreligger en lægefaglig vurdering, der konkluderer, at
patienten kan have gavn af behandlingen.
Det er i den forbindelse afgørende, at patienterne kan have tillid til, at der ikke er
forskelle i regionernes tilgang til Medicinrådets 7. princip. Samtidig skal processen for
ansøgninger om individuel ibrugtagen af lægemidler være gennemskuelig for
patienterne. Derfor har jeg med Kræftplan V taget initiativ til, at behandlingen af
ansøgninger om individuel ibrugtagning samles i én af de regionale
lægemiddelkomiteer.
Sidste år orienterede jeg således Sundhedsudvalget hhv. den 14. april og 1. juli om, at
jeg havde understreget overfor regionerne, at det er min forventning, at regionerne
efterlever Folketingets syv principper for Medicinrådet, herunder det 7. princip om
individuel ibrugtagning.
Hvad angår regionernes praksis om adgang til individuel ibrugtagning henvises til
besvarelsen af SUU alm. del spm. 243 (2023-24) samt SUU alm. del bilag 182 (2023-
2024), hvor jeg oversendte tal fra Danske Regioner om individuel ibrugtagning i
regionerne i perioden 2020-2023 til Sundhedsudvalget. Det bemærkes, at Indenrigs-
og Sundhedsministeriet ikke har tal for 2024 og 2025.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde