Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 03-06-2025
Enhed: Center for det behandlende
sundhedsvæsen
Sagsbeh:
Sagsnr.:2025 - 5021
Dok. nr.: 337652
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 509 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 6. maj 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Louise Brown (LA).
Spørgsmål nr. 509:
”Forventer
ministeren, at antallet af hoveduddannelsespladser vil blive øget i
regeringens kommende dimensioneringsplan?
”
Svar:
Ja, det forventer jeg. For at sikre bedre lægedækning skal der de kommende år
uddannes markant flere speciallæger i de specialer og geografiske områder, hvor
behovet er størst.
Der er med
Aftale om sundhedsreform 2024
enighed om, at antallet af
uddannelsesstillinger i bl.a. almen medicin, psykiatri, børne- og ungdomspsykiatri
samt geriatri skal øges i forbindelse med Sundhedsstyrelsens dimensioneringsplan
gældende fra 2026.
Med
Forårsaftale 2025 om implementering af sundhedsreformen
er der derudover
opbakning fra Danske Regioner til at øge dimensioneringen af
hoveduddannelsesforløb med op til 130 forløb til 1.270 årligt for 2026-2030. Det er
det højeste niveau nogensinde og det største løft i 15 år. Heraf prioriteres 50 ekstra
forløb i almen medicin, så den samlede dimensionering for almen medicin er 400
forløb årligt i 2026-2030, samt en forsøgsordning med mulighed for at oprette 30
ekstraordinære hoveduddannelsesforløb årligt i almen medicin, psykiatri, børne- og
ungdomspsykiatri og geriatri.
Det markante løft af almen medicin skal bl.a. understøtte målet om mindst 5.000
læger i det almenmedicinske tilbud i 2035. Regeringen og Danske Regioner er med
Forårsaftalen desuden enige om, at flere af uddannelsesforløbene i den lægelige
videreuddannelse skal placeres uden for de store byer. Det er samtidig en prioriteret
at besætte uddannelsesforløb i de specialer og områder, hvor der er udfordringer
med lægedækningen.
Sundhedsstyrelsen vil inden sommerferien præsenterer den samlede
dimensioneringsplan for 2026-2030, der fastsætter rammerne for dimensionering af
introduktions- og hoveduddannelsesforløb i hver enkelt videreuddannelsesregion og
for hvert enkelt speciale. Det sker bl.a. efter rådgivning fra Det Nationale Råd for
Lægers Videreuddannelse.
Jeg er meget tilfreds med, at vi fremover får uddannet flere dygtige speciallæger, som
kan understøtte en bedre lægedækning på tværs af landet.