Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 30-04-2025
Enhed: Lægemidler
Sagsbeh: vln
Sagsnr.:2025 - 4436
Dok. nr.: 329390
Medlem af Folketinget Per Larsen (KF) har den 22. april 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. S 1011 til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 1011:
”Vil
ministeren tage skridt til at undersøge, hvor udbredt overbrug er blandt danske
forbrugere?”
Svar:
Læger, tandlæger, behandlerfarmaceuter og jordemødre har en pligt til at indberette
formodede bivirkninger ved lægemidler. Lægemiddelstyrelsen behandler hver enkelt
indberetning og bruger blandt andet informationerne til at vurdere, om det kan være
udtryk for en ny eller ændret risiko ved lægemidlet, som skal undersøges nærmere.
Lægemiddelstyrelsen har generelt modtaget meget få indberetninger om formodede
bivirkninger ved næsespray mod forkølelse, herunder om skader som følge af
overforbrug.
Lægemiddelstyrelsen har rettet henvendelse til det lægefaglige selskab for øre -,
næse- og halslæger med henblik på at få yderligere information om deres kendskab
til overforbrug af næsespray, og at lægerne indberetter formodede bivirkninger til
styrelsen.
Jeg mener derfor ikke, at der på nuværende tidspunkt er behov for at tage yderligere
skridt til at undersøge, hvor udbredt overforbrug er blandt danske forbrugere.
Jeg henviser i øvrigt til mit svar på S 1010.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde