Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 26-05-2025
Enhed: Patientsikkerhed og Lovkvalitet
Sagsbeh: ilj
Sagsnr.:2025 - 1468
Dok. nr.: 337190
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 489 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 28. april 2025.
Spørgsmål nr. 489:
”Vil
ministeren med henvisning til samrådet 22/4-25 om patient- og retssikkerhed i
Regionspsykiatrien Randers oplyse om regionernes pligt til at indberette klager og
bekymringshenvendelser m.m. fra patienter, pårørende og personale til Styrelsen for
Patientsikkerhed, og vil ministeren indskærpe denne forpligtelse over for regionerne,
så sager som den pågældende ikke gentager sig fremover?”
Svar:
Jeg har en klar forventning om, at regioner og andre driftsherrer inden for
sundhedsvæsenet er deres ansvar bevidst og reagerer, hvis de oplever forhold, der er
eller kan være til fare for patientsikkerhed.
Styrelsen for Patientsikkerhed opfordrer derfor også arbejdsgivere til at orientere
dem, hvis de oplever, at der er forhold, der giver anledning til bekymring for
patientsikkerheden.
For at skærpe opmærksomheden om dette hos arbejdsgiverne har jeg desuden sendt
et brev til alle fem regioner, hvori der gøres opmærksom på, at bekymringer for
patientsikkerheden skal tages alvorligt og indberettes til relevante myndigheder.
Brevet er vedlagt som bilag.
./.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde