Transportministeriets Logo
Transportministeren
Sundhedsudvalget
Folketinget
21. maj 2025
2025-2113
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Sundhedsudvalget har i brev af 28. april 2025 stillet mig følgende
spørgsmål (SUU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mike
Villa Fonseca (UFG).
Spørgsmål nr. 482:
Vil ministeren være villig til at tage initiativ til en evaluering af, om
præhospital transport bør reguleres som en sundhedsydelse frem
for en transportservice?
Svar:
Færdsel på veje, som benyttes til almindelig trafik er reguleret af
færdselsloven. Det gælder uanset, hvad formålet med kørslen er.
Ambulancekørsel skal i udgangspunktet, som al anden kørsel, der-
for ske under iagttagelse af de færdselsregler, der er fastsat efter
færdselsloven.
Samme gør sig gældende for det øvrige beredskab, herunder
brandvæsnet og politiet.
Vi har alle en interesse i, at ambulancer og øvrigt beredskab kan nå
frem, når der sker ulykker. Derfor gælder der særlige regler i ud-
rykningssituationer, hvor det under visse betingelser er tilladt at
fravige færdselslovens regler.
Færdselsloven regulerer ikke i øvrigt den præhospitale indsats,
som ambulancekørslen udfører.
Jeg ser således umiddelbart ikke noget formål med den forespurgte
evaluering.