Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 26-05-2025
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh: ckha
Sagsnr.:2025 - 4675
Dok. nr.: 332625
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 481 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 28. april 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mike Villa Fonsenca (UFG).
Spørgsmål nr. 481:
”Hvordan
kan det forsvares, at de præhospitale medarbejdere ikke fik del i
trepartsmidlerne i sundhedsvæsenet, når de udfører kritisk sundhedsarbejde under
samme belastende vilkår?”
Svar:
Velfærd er fundamentet for det samfund, der kendetegner Danmark. Hver dag løfter
velfærdsmedarbejdere en række af vigtige opgaver, som er medvirkende til, at der
bliver taget hånd om dem, der har brug for det. Det gælder også medarbejdere inden
for det præhospitale område.
Den konkrete fordeling af den ekstraordinære ramme i
”Trepartsaftale
om løn og
arbejdsvilkår” fra december 2023 blev aftalt mellem regeringen og arbejdsmarkedets
parter. Parterne var enige om, at rammen skulle bidrage til at opfylde fem konkrete
målsætninger:
1.
2.
3.
4.
5.
Øge omfanget af kvalificeret arbejdskraft i sundheds- og ældreplejen
Understøtte trygge rammer for børn, unge og de sårbare borgere
Tilskynde sundhedspersonale til at arbejde på sygehus og i vagt
Understøtte et fleksibelt offentligt arbejdsmarked med flere på fuld tid
Understøtte arbejdsmiljøet i velfærden
Med trepartsaftalen blev der bl.a. prioriteret 60 mio. kr. i 2024 og 90 mio. kr. årligt i
2025 og 2026 til at styrke arbejdsmiljøet og understøtte attraktive arbejdspladser i
kommuner og regioner.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde