Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 09-05-2025
Enhed: Forebyggelse,
Borgerhenvendelser og
Strålebeskyttelse
Sagsbeh: ADMA
Sagsnr.:2025 - 4259
Dok. nr.: 327397
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 455 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 11. april 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 455:
”Kan
sundhedsministeren oplyse, hvor mange danskere, der hvert år får kræft,
henholdsvis dør af kræft, og hvilke faktorer der hvert år er skyld i de konstaterede
tilfælde henholdsvis dødsfaldene?”
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der
oplyser følgende, som jeg vil henholde mig til:
”Sundhedsstyrelsen
har indhentet svarbidrag fra Statens Institut for Folkesundhed,
der svarer:
”I
2018 døde 15.696 danskere af kræft og 44.274 udviklede kræft.
Af disse tilfælde kan det estimeres, at i alt 14.235 tilfælde (32,2%) var forårsaget af en
eller flere af de risikofaktorer, der er nævnt i tabel 5
1
.
De hyppigste risikofaktorer var rygning (14,6%), UV-stråling (5,8%), overvægt (3,3%),
infektioner (2,9%), ioniserende stråling (2,7%) og alkohol (2,6%).
Der findes ikke en lignende analyse af kræftdødsfald, men det er sandsynligt, at
andelen af kræftdødsfald, der er forårsaget af de nævnte risikofaktorer, vil være
relativt højere sammenlignet med det samlede antal kræfttilfælde.
I den undersøgelse, der er refereret ovenfor, har man set på de væsentligste
kræftfremkaldende faktorer
–
de såkaldte klasse 1 karcinogener. Udover disse
risikofaktorer er der andre påvirkninger, der klassificeres som sandsynligvis
kræftfremkaldende hos mennesker (gruppe 2A) og en række andre faktorer med
mindre sandsynlig sammenhæng med kræftudvikling. Der foreligger ikke konkrete tal
for disse faktorers andel af kræftudviklingen.
Udover, at der er andre risikofaktorer end de, der er estimerede, vil der være en vis
usikkerhed på sådanne beregninger, ligesom tallene ikke direkte kan overføres til en
individuel risiko for den enkelte. Det skyldes, at en række individuelle faktorer som
alder, køn, socioøkonomiske faktorer og ikke mindst arvelige faktorer har betydning
for den enkeltes risiko for udvikling af kræft.
1
Tybjerg, A.J., et al., Updated fraction of cancer attributable to lifestyle and environmental
factors in Denmark in 2018. Sci Rep, 2022. 12(1): p. 549