Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 09-05-2025
Enhed: Forebyggelse,
Borgerhenvendelser og
Strålebeskyttelse
Sagsbeh: ADMA
Sagsnr.:2025 - 4259
Dok. nr.: 327397
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 454 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 11. april 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 454:
”Kan
sundhedsministeren oplyse, hvor mange kvinder henholdsvis mænd der får
tyk- eller endetarmskræft hvert år? Er der muligt at opgøre, hvor mange af de
omhandlede tilfælde der skyldes rygning, henholdsvis alkohol eller andre faktorer
således, at hver enkelt faktor isoleres?
”
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der
oplyser følgende, som jeg vil henholde mig til:
”Sundhedsstyrelsen
har indhentet svarbidrag fra Statens Institut for Folkesundhed,
der svarer:
”I 2018 udviklede 2.194 kvinder og 2.650 mænd tyktarms-
eller endetarmskræft jf.
tabel 1. Af disse tilfælde kan det estimeres, at i alt 569 tilfælde hos kvinder (26,0%) og
1.074 tilfælde hos mænd (40,5%) var forårsaget af en eller flere af risikofaktorerne
rygning, overvægt, alkohol, Ioniserende stråling, kost og manglende fysisk aktivitet
1
.
Som det fremgår af tabel 1, var de vigtigste risikofaktorer kost (12,3%), rygning
(8,5%), overvægt (7,7%), Alkohol (6,4%), Ioniserende stråling (2,6%) og manglende
fysisk aktivitet (2,5%).
I den undersøgelse, der er refereret ovenfor, så man på de væsentligste
kræftfremkaldende faktorer
–
de såkaldte klasse 1 karcinogener. Udover disse
risikofaktorer er der andre påvirkninger, der klassificeres som sandsynligvis
kræftfremkaldende hos mennesker og en række andre faktorer med mindre
sandsynlig sammenhæng med kræftudvikling, men der foreligger ikke konkrete tal for
disse faktorers andel af kræftudviklingen.
Udover, at der er andre risikofaktorer end de, der er estimerede, vil der være en vis
usikkerhed på sådanne beregninger, ligesom tallene ikke direkte kan omsættes til en
individuel risiko for den enkelte. Det skyldes, at en række individuelle faktorer som
alder, køn, socioøkonomiske faktorer og ikke mindst arvelige faktorer har betydning
for den enkeltes risiko for udvikling af kræft.
1
Tybjerg, A.J., et al., Updated fraction of cancer attributable to lifestyle and environmental
factors in Denmark in 2018. Sci Rep, 2022. 12(1): p. 549.