Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 09-05-2025
Enhed: Forebyggelse,
Borgerhenvendelser og
Strålebeskyttelse
Sagsbeh: ADMA
Sagsnr.:2025 - 4259
Dok. nr.: 327397
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 453 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 11. april 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 453:
”Kan
sundhedsministeren oplyse, hvor mange kvinder henholdsvis mænd der får
brystkræft hvert år? Er det muligt at opgøre, hvor mange af de omhandlede
tilfælde, der skyldes rygning, henholdsvis alkohol eller andre faktorer, således at
hver enkelt faktor isoleres?
”
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der
oplyser følgende, som jeg vil henholde mig til:
”Sundhedsstyrelsen
har indhentet svarbidrag fra Statens Institut for Folkesundhed,
der svarer:
”I 2018 udviklede 4.994 kvinder og 40 mænd brystkræft.
Af disse tilfælde kan det
estimeres, at 370 tilfælde hos kvinder og mindre end ét brystkræfttilfælde hos mænd
er forårsaget af alkohol
1
. Samme undersøgelse har vist, at rygning ikke er en statistisk
signifikant risikofaktor for brystkræft. 235 tilfælde er forårsaget af overvægt, 192
tilfælde er forårsaget af ioniserende stråling, 219 tilfælde er forårsaget af
hormonbehandling efter menopausen og P-piller forårsager 61 tilfælde af brystkræft
alle sammen hos kvinder
2
. I alt kan 19,7% af brystkræft forklares af de nævnte
risikofaktorer.
I den undersøgelse, der er refereret ovenfor, så man på de væsentligste
kræftfremkaldende faktorer
–
de såkaldte klasse 1 karcinogener. Udover disse
risikofaktorer er der andre påvirkninger, der klassificeres som sandsynligvis
kræftfremkaldende hos mennesker og en række andre faktorer med mindre
sandsynlig sammenhæng med kræftudvikling. Der foreligger ikke konkrete tal for
disse faktorers andel af kræftudviklingen.
Udover, at der er andre risikofaktorer end de, der er estimerede ovenfor, vil der være
en vis usikkerhed på sådanne beregninger, ligesom tallene ikke direkte kan overføres
til en individuel risiko for den enkelte. Det skyldes, at en række individuelle faktorer
som alder, køn, socioøkonomiske faktorer og ikke mindst arvelige faktorer har
betydning for den enkeltes risiko for udvikling af kræft.
1
Tybjerg, A.J., et al., Updated fraction of cancer attributable to lifestyle and environmental
factors in Denmark in 2018. Sci Rep, 2022. 12(1): p. 549.
2
Tybjerg, A.J., et al., Updated fraction of cancer attributable to lifestyle and environmental
factors in Denmark in 2018. Sci Rep, 2022. 12(1): p. 549.