Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 09-05-2025
Enhed: Forebyggelse,
Borgerhenvendelser og
Strålebeskyttelse
Sagsbeh: ADMA
Sagsnr.:
Dok. nr.: 328579
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 447 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 11. april 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 447:
”Kan
Sundhedsstyrelsen bekræfte, at Kræftens Bekæmpelse har ret i, at man ikke
bør bekymre sig for øget risiko for kræft som følge af alkohol, når man holder sig
inden for Sundhedsstyrelsens anbefalinger? Der henvises til udtalelse fra
projektchef i Kræftens Bekæmpelse, Peter Dalum, i artikel i Politiken den 28.
november
2022 ” Danskere ved ikke, at alkohol øger risikoen for kræft”. ”
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der
oplyser følgende, som jeg vil henholde mig til:
”Der
er en sammenhæng mellem alkohol og kræft. Derfor kan viden om risikoen ved
indtag af alkohol hjælpe den enkelte med at træffe et informeret valg om eget
alkoholforbrug. At kende risikoen ved indtag af alkohol kan blandt andet være en
hjælp for den enkelte, der herved får muligheden for at kunne justere forbruget af
alkohol i forhold til risikoen, man er villig til at acceptere. Det skal dog bemærkes, at
anbefalingerne vedr. alkohol skal betragtes som pejlemærker i forhold til forbrug og
risiko.
Risikoen for at udvikle kræft grundet alkohol er yderst lav, hvis man har et
alkoholforbrug der er mindre end Sundhedsstyrelsens seneste udmelding om indtag
af alkohol, det vil sige højst 10 genstande om ugen og maksimalt 4 genstande på
samme dag. Det er således ikke kun mængden, men også drikkemønstret, der er
afgørende for de skader, man risikerer at få af at indtage alkohol. Sundhedsstyrelsen
er enige i, at man som borger ikke generelt bør bekymre sig for den øgede risiko for
kræft, såfremt man har et alkoholindtag, der ligger inden for Sundhedsstyrelsens
anbefalinger.
Det skal bemærkes, at dette er en gennemsnitsbetragtning ud fra forudsætningen, at
der er tale om i øvrige raske personer. Der er ikke taget højde for individuelle forhold,
som kan gøre, at nogen kan have højere risiko.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger om alkohol lyder endvidere:
Intet alkoholforbrug er
risikofrit for dit helbred.
Et stort alkoholforbrug kan helt eller delvist forårsage mere
end 200 kroniske og akutte tilstande og sygdomme fra næsten alle organsystemer,
som blandt andet inkluderer forgiftning, alkoholafhængighedssyndrom, leversygdom,
forhøjet blodtryk, hjertesygdom, bugspytkirtelbetændelse og en række
kræftsygdomme som brystkræft, hoved-hals kræft og forskellige kræftformer i
mavetarmkanalen. For de nævnte kræftformer stiger risikoen med stigende