Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 28-04-2025
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh: emma
Sagsnr.:2025 - 4272
Dok. nr.: 327587
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 439 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 11. april 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Liltorp (ALT).
Spørgsmål nr. 439:
”Ser
ministeren en risiko for, at nye ADHD- og autismeklinikker vil øge antallet af
diagnoser, og hvad vil der være af tiltag for at sikre, at de mange diagnosticerede
personer efterfølgende får relevante tilbud, der passer til deres udfordringer?
”
Svar:
Der er i dag stor forskel på, hvor mange der udredes og behandles for ADHD og
autisme på tværs af landet. Regeringen vil med nye ADHD- og autismeklinikker sikre
en mere ensartet kvalitet i både udredning og behandling med større sammenhæng
til indsatser tæt på borgeren.
Regeringen foreslår, at klinikkerne skal være regionalt forankrede, hvorfor de indgår
som en del af det samlede regionale psykiatriske tilbud. Det indebærer, at klinikkerne
skal trække på de nødvendige sundhedsfaglig kompetencer, så udredningen og
behandling fortsat sker med høj kvalitet, efter de gældende faglige retningslinjer og
med tæt kobling til den øvrige psykiatri.
Samtidig skal klinikkerne være med til at understøtte både alment praktiserende
læger og praktiserende speciallæger. Det skal bidrage til, at det er de rette, der bliver
henvist til udredning og behandling i den ambulante psykiatri.
Regeringen foreslår også, at de nye klinikker skal have et særligt fokus på
tværfaglighed og derigennem sikre en større sammenhæng til indsatser og tilbud i
borgerens hverdag. Det kan f.eks. være gennem inddragelse af fysio- og
ergoterapeuter, pædagoger og socialrådgivere, der kan understøtte sammenhængen
mellem den sundhedsfaglige indsats og den enkeltes udfordringer i hverdagen.