Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del
Offentligt
3011147_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 28-04-2025
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh: emma
Sagsnr.:2025 - 4272
Dok. nr.: 327587
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 437 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 11. april 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Liltorp (ALT).
Spørgsmål nr. 437:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan de lettilgængelige tilbud konkret skal spille
sammen med de nye ADHD- og autismeklinikker? Hvad er planen for sammenhæng
og koordinering mellem indsatserne? Der henvises til regeringens udspil for
psykiatrien, der blev offentliggjort den 8. april 2025.
https://www.ism.dk/nyheder/2025/april/regeringen-fuldender-10-aarsplan-for”
Svar:
Det lettilgængelige kommunale behandlingstilbud skal generelt understøtte det
tværsektorielle og tværfaglige samarbejde om børn eller unge i psykisk mistrivsel. Det
indebærer bl.a. også, at behandlingstilbuddet får en henvisningsret til den regionale
psykiatri. Regionerne skal samtidig tilbyde kommunalbestyrelsen rådgivning og faglig
sparring i relation til behandlingstilbuddet.
De nye ADHD- og autismeklinikker, som er en del af regeringens udspil til en samlet
10-årsplan for psykiatrien, skal indgå som en del af det samlede regionale psykiatriske
tilbud.
I dag venter for mange for længe på afklaring og behandling af ADHD og autisme.
Samtidig kan vi se, at netop de to diagnoser fylder stadig mere både i
sygehuspsykiatrien og i praksissektoren. Derfor er der brug for, at vi både gør noget
mere og noget andet end i dag for at sikre hurtig og sammenhængende hjælp.
Med det sagt, har vi ikke alle svarene på, hvordan det nye tilbud skal skrues sammen
og derfor lægger vi op til, at Sundhedsstyrelsen umiddelbart efter indgåelse af den
politiske aftale og med rådgivning fra relevante aktører skal fastlægge de nærmere
faglige rammer, herunder afgrænsning af målgruppe, kobling til øvrige indsatser og
tilbuddets konkrete indhold.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde